Hjerteforeningen: Først sådan giver ny sundhedsreform mening for patienten
16.1.2019 13:24:30 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
- I Hjerteforeningen har vi længe arbejdet for, at sundhedsvæsenet i højere grad tager et samlet ansvar for hjertepatienten og tilrettelægger forløbet, så patienten individuelt får den bedste behandling, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, om regeringens nye sundhedsreform.
- Hvis patienterne er garanteret samme kvalificerede behandling ved at spare halvanden times transport, så er det selvfølgelig en klar forbedring, siger Anne Kaltoft om regeringens ambition om at styrke det nære sundhedsvæsen.
- Men når det er sagt, så er vi stadig et stykke vej fra mål. Forudsætningen for at lykkes er, at det nære sundhedsvæsen reelt får et løft. Det er helt centralt, at den nye sundhedsreform sikrer, at patienterne kan få den samme kvalitet og service, som de kan få på hospitalerne i dag. Det kræver både flere ressourcer og et kompetenceløft af det nære sundhedsvæsen, siger Anne Kaltoft.
Ifølge Hjerteforeningen er der fem punkter, der skal opfyldes, før patienter kan mærke de positive effekter af en ny sundhedsreform:
1) Kvalitet: Den nye kvalitetsplan, som regeringen varsler, skal stille krav til aktørerne i det nære sundhedsvæsen, så patienterne ikke oplever en dårligere kvalitet.
2) Kapacitet: Der skal et øget udbud af sundhedspersonale i kommunerne og i almen praksis.
3) Specialisering: Hjertesygdom er ikke én diagnose. Der er derfor fortsat behov for en specialiseret behandling til patienter med kompleks hjertesygdom.
4) Økonomi: Regeringen afsætter 6 mia. fra 2020-2025 til at reformere sundhedsvæsenet. Er det nok?
5) Dokumentation: Der skal etableres en kvalitet- og styringsmodel, som gør det muligt at måle på, hvad der virker.
- Regeringen anslår, at 30-40 pct. af planlagte ambulante sygehuskontakter for hjertekarpatienter kan flyttes til kommunerne. Vi ser frem til at blive inddraget, når det skal gøres konkret, hvilke patientgrupper der fremover skal til kontrol i et sundhedshus eller hos egen læge frem for på hospitalet, siger Anne Kaltoft.
Behov for bedre dokumentation
En forudsætning for opgaveflytning er fastholdelse af den faglige kvalitet og en opmærksomhed på, at opgaveflytning ikke automatisk sikrer bedre sammenhæng i patientforløbet. Det er derfor afgørende, at det er muligt at monitorere både sammenhæng og kvalitet.
- Hvis reformen skal lykkes, så skal der placeres et entydigt ansvar for hver enkelt patient. Den sammenhæng, man som patient har behov for, forudsætter en helt klar ansvarsfordeling, når opgaver skal skifte hænder, siger Anne Kaltoft.
- I dag har vi svært ved at dokumentere kvaliteten af den behandling, som vi giver til patienterne, særligt for de forløb, der krydser sektorer. Vi mangler sammenhængende data, og mange steder ved vi ikke, hvilke ydelser der bliver givet. Jeg mener derfor, at reformen også bør adressere systematisk opsamling af data, der beskriver overgangen fra en instans til en anden, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
Louise SjöströmPressekontakt
Tlf:21 33 30 81louises@hjerteforeningen.dkInformation om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt tirsdag28.9.2026 09:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres i morgen, tirsdag 29. september, bliver Danmark farvet rødt. Hjerteforeningen inviterer alle til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de mange mennesker, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
