Haderslev Kommune

Hjemmepleje fortsætter på kommunale hænder

Del

Det vil fortsat være Haderslev Kommune, der skal stå for hjemmeplejen i plejedistrikt Braine.

De ældre i plejedistrikt Braine vil fortsat få hjælp fra det samme sted som hidtil. Nemlig Haderslev Kommune eller den private leverandør, som borgerne har valgt i dag.

Plejedistrikt Braine er en del af et aktuelt udbud på ældreområdet, der indbefatter både Hiort Lorenzen Plejecenter og plejedistrikt Braine. Men Voksenudvalget har på sit møde i dag besluttet, at plejedistriktet tages ud af udbuddet. Det annulerede udbud betyder også, at medarbejderne fortsat vil have Haderslev Kommune som arbejdsgiver.

"Vi fastholder udbuddet af plejecentret, men har valgt at annullere hjemmeplejedelen. Vi har kun fået to bud på opgaven, og de ligger prismæssigt så langt fra hinanden, at der ikke er en reel konkurrencesituation, hvis de bliver godkendt. Samtidig vil vi en godkendelse af udbuddet risikere en væsentlig udgift for Haderslev Kommune, så derfor vælger vi ikke at gå videre med den del", siger formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen på vegne af et enigt Voksenudvalg.

"Det frie valg og borgernes mulighed for at vælge selv er vigtig for os, så vi vil drøfte, hvilke andre muligheder, der er, for at vi fremadrettet kan udvikle den del", siger Holger Mikkelsen.

Selvom udbuddet af plejedistrikt Braine er annulleret, så har processen ført noget godt med sig.

"Intentionen har været, at vi som del af udbuddet skulle lære og udvikle os. Vi har i forbindelse med tilbudsgivningen fået kigget på vores egen kvalitet og forholdt os til vores kerneopgave på en måde, der har været både lærerig og god", siger direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan.

Den 9. december skal Voksenudvalget tage stilling til, hvem de peger på skal stå for driften af Hiort Lorenzen Plejecenter.



Kontaktinformation:

Formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen, telefon 40 22 52 93

Direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan, 51 21 31 64

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum