Hjemmearbejde: Hvornår er det en arbejdsskade

Hjemmearbejde er (stadig) dagligdag for flere hundredetusinde danskere på grund af Coronapandemien. For mange flyder privatliv og arbejde sammen, når man det ene øjeblik hjælper børnene med hjemmeskoling, og det andet øjeblik har en vigtig kunde i røret. Så hvornår er det egentlig en arbejdsskade, hvis man kommer til skade i forbindelse med hjemmearbejde? Krifas jurist Magnus Nørgaard Sørensen kommer med fem skarpe om arbejdsskader på hjemmearbejdspladsen.

1. Er det en arbejdsskade, hvis man falder til et møde ude i det fri og kommer til skade?
   Ja, det kan det være. Det er normalvis en arbejdsskade, hvis det sker på grund af arbejdets forhold, eller mens man udfører sit arbejde.
   
   Inviterer chefen fx til et gående Teams-møde over telefonen, er det pga. arbejdet, man er ude at gå. Man udfører dermed sit arbejde. Det er derudover en medvirkende faktor, at man skal kigge på telefonen, imens man går, og dermed kan være uopmærksom. Det er arbejdets forhold. Så i princippet vil det være en arbejdsskade, hvis man kommer til skade på denne tur.
   
   
   
2. Hvad nu hvis man snubler over ledningerne til arbejdsstationen, man selv har knoklet for at sætte op og kommer til skade, mens man arbejder om aftenen?
   Tidspunktet for skaden er ikke så væsentligt. Det afhænger af, om skaden er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold.
   
   Det er nok ikke uset i de her tider, at computeren bliver åbnet om aften, fordi dagtimerne fx også skal bruges på at hjælpe børnene med hjemmeskoling. Men det ændrer ikke på, at det i princippet er en arbejdsskade, hvis man er på vej hen for at tænde computeren, snubler over ledningerne til sin arbejdsstation og kommer til skade – det er uanset, om klokken er 6, 13 eller 22.
   
   
   
3. Hvad skal man gøre, hvis man kommer til skade i forbindelse med sit arbejde på hjemmekontoret?
   Det er nok ikke det første, man tænker på, når man kommer til skade. Men dokumenter gerne stedet med billeder. Uanset om det er sket på et gå-møde eller kontorpladsen derhjemme.
   
   Skriv episoden ned, mens det stadig er frisk i hukommelsen – hvad skete der før, under og efter. Detaljerne kan være afgørende særligt på hjemmearbejdspladsen. Det kan fx have betydning, om man faldt over ledningen, fordi man løb efter sin arbejdstelefon, der ringede, eller man rendte efter frokost-æggene, der var ved at koge over. 
   
   Det er også en god idé at tage på skadestuen eller forbi egen læge, så man kan blive undersøgt – også selvom man måske ikke synes, det er så alvorligt.
   
   Det kan være nødvendigt på et senere tidspunkt at kunne dokumentere, hvad der er sket, og her kan billeder, beskrivelse af hændelsen og lægebesøg være afgørende.
   
   Det er derudover vigtigt, at man anmelder skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigst muligt. Det skal ens arbejdsgiver gøre – men oplever man udfordringer, kan man få hjælp af sin fagforening.
   
   
   
4. Hvornår tæller det som en arbejdsskade?
   Hvis en skade skal kategoriseres som en arbejdsskade, afhænger det af de konkrete omstændigheder – primært om skaden sker, mens man udfører sit arbejde. Det er også en afvejning af årsagen til skaden.
   
   Man kan altså ikke give et endegyldigt svar, og slet ikke i de her hjemmearbejdstider. Det er derfor altid en god idé at kontakte sin fagforening, hvis uheldet er ude.
   
   
   
5. Hvad får man ud af at anmelde en skade?
   Bliver ens skade anerkendt som en arbejdsskade, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkende erhvervsevnetab og godtgørelse for varige mén. Begge dele kan tilkendes, uanset om arbejdsgiver bliver pålagt ansvaret eller ej.
   
   Det handler altså primært om erstatning, når man anmelder en skade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvorvidt det bliver anerkendt som en arbejdsskade, har ingen indflydelse på, om man kan få hjælp af kommunen fx i forbindelse med sygemelding eller udredning til fleksjob.