Hjælpepakker skal udfases - ikke stoppes
27.5.2020 12:21:40 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Når regeringen og Folketingets partier nu skal til at forhandle udfasningen af hjælpepakkerne til erhvervslivet, har de med dagens rapport fra den økonomiske ekspertgruppe om hjælpepakkerne fået et godt grundlag at arbejde ud fra.
”Det er et godt stykke arbejde ekspertgruppen har udført. Vi er i SMVdanmark helt enige i, at hjælpepakkerne ikke skal køre længere end højst nødvendigt. Vi vil hellere have, at regeringen bruger pengene på at skabe aktivitet i samfundet fremfor passive ordninger, hvor man belønnes for ikke at lave noget. Vores medlemmer vil hellere have omsætning end at være på støtten,” siger Jakob Brandt.
Udfasning i takt med at omsætningen vender tilbage
”Vi er dog bekymrede for, at ordningerne stoppes allerede den 8. juli, for der vil stadig være mange virksomheder, der ikke har fået deres marked tilbage. Virksomhederne har et behov for, at ordningerne udfases i takt med, at omsætningen vender tilbage.”
”Fjerner vi hjælpepakkerne fra dag til anden, må politikerne erkende, at selv sunde virksomheder bukker under. Et af problemerne er, at opsigelsesvarslerne jo er uforandrede. Afskediger man, har man stadig udgiften til løn til de funktionæransatte i en længere periode, fordi de har relativt lange opsigelsesperioder. Alene det er et godt argument for, at ordningerne udfases og ikke bare stoppes.”
"Vi er glade for at se, at de økonomiske eksperter vil tage hensyn til de ”virksomheder, der bliver ramt forskudt af coronakrisen, og de sæsonbetonede dele af turismeerhvervet”, men det er vigtigt, at det kommer til at gælde alle virksomheder med disse udfordringer og at hensynet til fx sæsonudfordringerne ikke kun begrænses til enkelte brancher eller perioder.”
"Vi ser fortsat virksomheder, der slet ikke har kunnet gøre brug af hjælpepakkerne. Det gælder nyopstartede virksomheder og virksomheder, der i de sidste måneder har haft ordrer i bøgerne, men hvor tilgangen af nye ordrer har været vigende. Dem er man nødt til at finde en ordning for."
Selvstændige har fortsat brug for hjælp
"Ekspertgruppen vil ændre hjælpen til de selvstændige, så de ikke længere skal kunne få 23.000 kr. for deres tabte omsætning. I stedet foreslås adgang til medlemskab af en a-kasse. Vi er enige i, at de selvstændige ikke skal miste støtten. For dem er der lang vej igen. Modellen med dagpenge kan være en løsning, men den kan kun fungere, hvis man ikke tvinges til at lukke sit CVR-nummer. En sådan model må altså som minimum betyde, at man får dispenssation fra krav om at lukke sit CVR-nummer," siger Jakob Brandt.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogKommunikationschef i SMVdanmark
Tlf:61 96 39 99arskog@SMVdanmark.dkJakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkInformation om SMVdanmark
SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder.
SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan.
Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
