Hjælpen er nær i hele Region Sjælland
19.3.2021 07:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Frivillige førstehjælpere er blevet en vigtig del af Region Sjællands akutberedskab. Godt 12.000 frivillige er nu klar til at rykke ud og give livsvigtig hjælp i minutterne, der går, indtil ambulancen, lægebilen eller akutlægehelikopteren når frem. Det fremgår af den nye årsrapport fra Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Regionen driver selv 1-1-2-akuthjælperordningen med frivillige, der har fået en særlig førstehjælpsuddannelse. Og i maj sidste år begyndte Region Sjælland at samarbejde med to nye frivilligordninger: Hjerteassistance og Hjerteløber.
- Hjælpen er nær i Region Sjælland og kommer hurtigt frem. De frivillige har i den grad styrket akutberedskabet, og jeg er meget taknemmelig over, at så mange vil redde liv sammen med os, siger Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Siden 1. maj er Hjerteløbere blevet tilkaldt 349 gange, og der har også været bud efter Hjerteassistance 349 gange. I hele 2020 blev 1-1-2-akuthjælperne tilkaldt 495 gange.
217 opringninger i døgnet
Præhospitalt Center har blandt andet ansvaret for Region Sjællands døgnbemandede AMK-Vagtcentral, som fik 79.343 opkald i 2020. Det var flere end året før og svarer til cirka 217 opkald i døgnet. 93,7 procent af opkaldene til 1-1-2 blev besvaret indenfor 20 sekunder. I de tilfælde, hvor der blev sendt en ambulance, var hjælpen gennemsnitlig 8:15 minutter om at nå frem. Samlet set er antallet af akutte ambulancekørsler steget med 1,4 procent i 2020.
Borgerne i Region Sjælland er godt dækket ind, når uheldet er ude. Udover ambulancerne råder Præhospitalt Center blandt andet over akutlægebiler og kommunale nødbehandlerbiler, som er placeret i alle hjørner af regionen. I Ringsted har akutlægehelikopteren base. Den var i luften 975 gange i 2020.
Et travlt år med nye opgaver
COVID-19 har gjort 2020 ekstra travlt for Præhospitalt Center, som har spillet en aktiv rolle i Region Sjællands kriseberedskab, mens coronasmitten var på sit højeste. Medarbejdere fra Præhospitalt Center har, sammen med Det Nære Sundhedsvæsen, opbygget og klargjort regionens seks store testcentre og senere også vaccinationscentrene. Det er også Præhospitalt Center, der rykker ud og tester for at inddæmme coronasmitten ved større smitteudbrud. Under første bølge med COVID-19 kørte paramedicinere fra Præhospitalt Center ud til sårbare borgere og podede dem for coronavirus.
- I Præhospitalt Center håndterer vi kriser hver eneste dag. Coronakrisen er uden sammenligning den største, vi har været med i. Det har været en krævende opgave, hvor vi har været med til at sikre, at alle borgere har et test- og vaccinationssted i nærområdet. Uanset hvor man bor i Region Sjælland. Det er blevet vores nye hverdag at understøtte den indsats, men det vigtigste er stadig - og det kan borgerne stole på - at vi tager telefonen og rykker, når de har brug for os, siger Benny Jørgensen.
Fakta - nøgletal for Præhospitalt Center 2020
- Akut ambulancekørsel med blink: 39.538
- Akut ambulancekørsel uden blink: 34.244
- Planlagt ambulancekørsel: 53.758
- Akutbil: 3139
- Akutlægebil: 616
- Akutlægehelikopter: 975
- Nødbehandlere: 2128
- Siddende patienttransporter: 354.126
Kontakter
Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland, 40 24 56 83
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

