Hjælp til Ukraine: Danmark sender yderligere 150 millioner kroner til humanitære indsatser
28.2.2022 12:59:36 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
”Krisen udvikler sig minut for minut, og den humanitære situation er alvorligt forværret. UNHCR vurderer, at op mod 8 millioner mennesker er i risiko for at blive fordrevet fra hus og hjem i Ukraine. Hertil estimerer UNHCR, at op mod 4 millioner vil forsøge at flygte ud af landet.”
”Vi står med en humanitære krise i Europa af historiske dimensioner, der kan udvikle sig langt ud over, hvad vi har set i generationer. Derfor øger regeringen støtten til den ukrainske civilbefolkning med yderligere 150 millioner kr. til helt basale humanitære behov og andre konkrete akutte indsatser i Ukraine og i nabolandene. Blandt andet er Røde Kors allerede i gang med at indkøbe tæpper og hygiejnekits.”
”Vi vil også støtte indsatser til at beskytte civile, som har måttet flygte fra deres hjem for at komme i sikkerhed - og især de ukrainske børn. Nu og her skal vi sikre, at børnene kan blive ved med at gå i skole, adgangen til sundhed og andre basale ting. Det gælder bl.a. mad, husly, varme tæpper, toiletpapir, penge, plastikpresenninger som midlertidige løsninger til at reparere beskadigede boliger og rent vand”.
”Vi sender 50 millioner kr. til FN’s humanitære indsatser og 100 millioner kr. til de danske NGO’er og deres internationale partnere, der er tilstede i Ukraine og nabolandene. Med den nye støtte har Danmark indtil nu sendt 200 millioner kr. til akutte indsatser i Ukraine og dets nabolande. Vi arbejder også sammen med Beredskabsstyrelsen på at levere materiel til beskyttelse af civile og et mobilhospital. Første sending af udstyr med bl.a. generatorer er allerede ankommet til det humanitære og logistiske koordinationspunkt på grænsen mellem Polen og Ukraine. Danmark har dermed været blandt de første lande til at få hjælpen frem til EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. Også leveringen af mobilhospitalet er i fuld gang. Vi forventer, at al materiel til mobilhospitalet vil være leveret til koordinationspunktet i Polen i løbet af ugen”.
”I denne svære tid varmer det at se, hvordan danskerne går sammen om at hjælpe Ukraine. Nødhjælpsorganisationerne melder om mange frivillige donationer, og også danske filantropiske fonde bidrager til indsatsen. Vi skal hjælpe den ukrainske befolkning hurtigt og bedst muligt. Det her er en krise i vores eget nærområde, og derfor har vi også et helt særligt ansvar for at træde til med hjælp og beskyttelse”
Baggrund
Af den samlede pakke vil 25 millioner kr. gå til UNHCR’s respons i Ukraine for at beskytte internt fordrevne og imødekomme deres akutte behov. 25 millioner kr. går til UNICEF’s respons, der skal hjælpe op mod 7,5 millioner børn i Ukraine og sikre deres uddannelse, sundhed og adgang til vand.
De 100 millioner kr. til danske og internationale organisationer vil gå til en strakspulje, hvor danske organisationer med et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet kan få finansiering til eget eller internationale partneres arbejde i Ukraine og dets nabolande.
Udviklingsministeren annoncerede d. 25. februar et bidrag på 50 mio. kr. til humanitære indsatser i Ukraine gennem FN’s nødhjælpsorganisation, OCHA, og den Internationale Røde Kors Komité, ICRC. Dertil har Danmark doneret civilt udstyr og et mobilhospital til Ukraine gennem Beredskabsstyrelsen til en samlet værdi af 22,2 mio. kr.
For yderligere information
Ledende presserådgiver, Laura Sørensen Topp, tlf. 61 97 92 41, lautop@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
