Hjælp til socialt udsatte borgeres kæledyr på Skt. Knuds Torv i Århus mandag den 9. september kl. 10.00 til 12.00
5.9.2019 12:30:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Hos Dyreværnet, som er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, ved man fra mange års erfaring, at socialt udsatte borgere ofte har kæledyr. Man ved også, at netop denne gruppe har svært ved at få deres dyr til dyrlægen, selvom den logrende hale ofte er deres eneste kontakt til omverdenen og deres eneste sande ven. Ikke sjældent har Dyreværnets udrykningstjeneste oplevet, at de er kommet ud til en socialt udsat borger, hvis dyr ikke havde det godt, selvom kærligheden til den våde snude var alt overskyggende. Borgeren kunne bare ikke få den ønskede hjælp. Den hjælp, som snuden havde brug for.
For at undgå at antallet af dyreværnssager steg yderligere, havde Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee derfor en drøm om at lancere en mobil nonprofit dyreklinik, der kunne tilbyde konsultationer og behandlinger til netop socialt udsatte borgeres kæledyr.
Mødet med dyreelskeren Jørgen Andersen udmundede i, at Rikkes drøm gik i opfyldelse og mandag den 9. september bliver opfyldelsen fordoblet, når endnu en Frynseklinik bliver lanceret. Denne gang i Århus.
Den nye klinik skal behandle dyr i hele Jylland, mens den eksisterende Frynseklinik kommer til at dække resten af landet.
Den første Frynseklinik har på blot 17 måneder tilset og behandlet intet mindre end 1.465 kæledyr i hele Danmark. Tallet beviser, at behovet for hjælp har været enormt, og at fokusområdet med at hjælpe dyrene dér, hvor de er, virkelig gør en forskel.
Den dyreelskende donor, Jørgen Andersen, er overvældet:
- At donere ikke bare en men hele to mobile nonprofit dyreklinikker til Dyreværnet har været helt fantastisk. Jeg er overvældet over, hvor mange dyr min donation har været med til at hjælpe, for slet ikke at tale om, hvor mange mennesker, der har fået en håndsrækning og en forsikring om, at deres bedste ven var i trygge hænder. At deres nogle gange eneste kontakt til omverdenen, nemlig deres hund eller kat, kunne få hjælp, som de ikke selv ville have råd til. Det gør mig simpelthen så lykkelig på deres vegne, smiler Jørgen Andersen.
Jørgen Andersen deltager i lanceringen i Århus den 9. september, for på egen hånd at opleve, hvordan der bliver taget imod den nye mobile dyreklinik. Her vil han stå til rådighed for interviews samtidig med, at han glæder sig til at møde en masse snuder, Frynseklinikken kan hjælpe.
Frynseklinikken 2 lanceres mandag den 9. september kl. 10.00 på Skt. Knuds Torv i Århus. Socialt udsatte borgere kan møde op og få hjælp til deres dyr ud fra et ”betal-hvad-du-kan”-princip.
Læs meget mere om Frynseklinikkerne og deres køreplaner lige her:
https://dyrevaernet.dk/frynseklinikken/
Boks:
Undersøgelser fra USA viser, at årsagerne til, at visse borgere ikke får deres dyr til dyrlæge skyldes: Den manglende evne til at planlægge, den manglende mulighed for transport til dyrlægen og manglende økonomiske midler. Med etableringen af den mobile dyreklinik, Frynseklinikken, er forhindringerne væk – og dyrene får tiltrængte behandlinger.
For yderligere information eller flere dejlige billeder, kontakt venligst Dyreværnets kommunikationskonsulent Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Fotocredit til vedhæftede fotos: Dyreværnet
Dyreværnet er Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der er stiftet i 1898. Foreningen driver et internat i Rødovre samt en afdeling i Kolding, og har tre dyreambulancer. Dyreværnet driver også Danmarks første mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, der hjælper socialt udsatte borgeres kæledyr udfra et "betal hvad du kan"-princip.
Dyreværnet - hver en pote tæller.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information og/eller øvrige fotos kontakt venligst Dyreværnets PR-chef Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
Har du fundet en eller flere killinger?13.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Nu går killingesæsonen for alvor i gang, og det betyder, at folk kan risikere at støde på killinger i vejkanten, i hækken eller et helt tredje sted – med eller uden morkat. Og hvad gør man så?
Dyreværnet er igen med på Roskilde Dyrskue9.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd vil foreningen igen være til stede på Dyrskuet i Roskilde i 2026.
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
Dyreværnet udvider med nyt internat i Aalborg9.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som følge af Dansk Dyreværn Aalborgs beslutning om opløsning står Dyreværnet til overtagelse af foreningens internat i Nibe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum