Hjælp til kriseramte virksomheder: Bliv stærkere på nettet
3.4.2020 09:10:47 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Den aktuelle coronakrise rammer især små og mellemstore virksomheder (SMV´er) hårdt. Mange SMV’ere har oplevet at miste størstedelen af deres kunder, opgaver eller ordrer, og ingen kender en dato for, hvornår det vender.
Derfor rykker Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København nu ud med digital nødhjælp til virksomhederne, så de kan blive bedre til at markedsføre sig selv og deres produkter på nettet.
Ved at deltage i fem gratis webinarer på Youtube hen over de næste to uger kan virksomhederne få vejledning, værktøjer og hverdagseksempler fra specialister og andre virksomheder, så de bedre kan udnytte, at kunderne er blevet mere digitale end nogensinde før.
”Når nu vi alle sammen sidder derhjemme og handler på nettet i øjeblikket, så er det klart, at det må få en række virksomheder til at overveje, om de digitalt er til stede på den rigtige måde. Situationen er hård, men også en mulighed for at kigge på sin virksomhed med andre briller. Så jeg tror på, at det her webinar kan være et lille skridt i en positiv retning ud af coronakrisen, når virksomhederne får flere digitale værktøjer og mere viden om markedsføring online”, siger beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
200 interesserede virksomheder
Kickoff på det første webinar er fredag den 3. april.
Foreløbig har mere end 200 virksomheder tilkendegivet, at de vil følge forløbet, hvor man kan vælge at deltage i få eller alle webinarer.
”De seneste uger viser, at mange forbrugere og borgere har ændret adfærd og flokkes på nettet for at købe ind, deltage i virtuel undervisning og endda virtuelle gudstjenester. Om det vil fortsætte på den anden side, ved vi ikke, men der er ingen tvivl om, at i morgen er langt mere digital end i går. Jeg håber, at så mange virksomheder som muligt vil tage imod tilbuddet og være nysgerrige på deres muligheder for at opruste digitalt”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta
- Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune arrangerer i samarbejde med vækstportalen IVÆKST onlineforløbet ”Din Digitale Virksomhed”, der er målrettet små og mellemstore virksomheder.
- Det er delt op i fem gratis webinarer á 2 timers varighed på YouTube frem til den 15. april 2020 med forskellige temaer.
- Deltagelse kræver ingen tilmelding, og webinaret er åben for alle
- Læs mere om forløbet her: https://ivaekst.dk/din-digitale-virksomhed
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild på 22828437 / jw9k@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
