Hjælp til julenattelivet: Region Hovedstaden rykker ind på Rådhuspladsen med en mobil behandlingsplads
25.11.2021 13:33:16 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Regionens borgere ser frem mod meget travle weekender med bl.a. julefrokoster i København. Derfor er det besluttet, at Akutberedskabets store, gule mobile behandlingsplads placeres på Rådhuspladsen i København i weekendernes aften- og nattetimer. Åbningstiderne vil være fredag og lørdag i tidsrummet mellem kl. 22 og 05. Første åbningsdag bliver fredag den 26. november.
”Hele sundhedsvæsenet er presset, så vi supplerer nu med en ”fremskudt akutklinik” centralt placeret i København. Formålet er både at skabe tryghed blandt borgerne i de travle weekendnætter og aflaste regionens samlede akuthjælp. Initiativet vil blive evalueret efter to-tre uger, hvor vi vil tage stilling til, om det giver mening at videreføre, og om der eventuelt skal justeres på tilbuddet,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), der mener, det giver god mening at komme ud til borgerne. Det samme gør man jo også til større begivenheder som Folkemøde og musikfestivaler.
Regionens mobile behandlingsplads er en kæmpe lastbil, som kan fungere som fremskudt præhospital visitation og behandling af småskader. Den vil være bemandet med sundhedsfagligt personale som kan hjælpe med småskader og rådgivning. Desuden har Natteravnene og andre frivillige vist interesse for at være med til at hjælpe de borgere, som ventes at få brug for behandling og omsorg i nattelivet.
Hjælp til stede i nattelivet
”Det er en slags fremskudt ”akutklinik” og visitation, hvor borgerne kan få en faglig vurdering på, om man skal på akutmodtagelsen, om man har behov for en ambulance, eller om man måske blot selv skal tage en taxa hjem og sove rusen ud. Her kan vi rådgive borgerne og behandle enkelte småskader som fx at sy en flænge. Vores forventning er, at det vil tage lidt af presset af de mange henvendelser vi får om tilskadekomst og sygdom via 1-1-2 og Akuttelefonen 1813 i løbet af natten, og dermed mindske presset på vores ambulancer,” fortæller Anders Damm-Hejmdal, som er lægefaglig leder af Region Hovedstadens Vagtcentral.
”I nattetimerne i weekenderne får vi altid mange henvendelser på 112 og 1813 omkring berusede folk. Det kan være folk, der ringer ind om deres ven, der er blev for fuld til at cykle hjem. Andre ringer fordi de opdager en beruset person, der ligger og sover på gaden. Ofte ringer folk fra nattelivet ind flere gange og bliver længe i telefonen, hvis de også selv er berusede. Vi har ikke en mirakelkur mod beruselse, og oftest handler det om at folk skal rådgives til at komme sikkert hjem. Det er ikke en akut opgave for sundhedsvæsenet og man skal ikke ringe 112 medmindre, det er akut og livstruende. Derfor håber vi at denne løsning kan aflaste både telefonlinjerne og hospitalerne,” fortæller læge Anders Damm-Hejmdal.
Akutberedskabet vil henvise borgere til den mobile behandlerplads, hvis de ringer 112 eller til Akuttelefonen 1813, og det vurderes, at det er relevant. Derudover vil Politi og andre kunne guide berusede borgere eller borgere med småskader til et tjek på Rådhuspladsen. Endelig vil nogle borgere forventeligt henvende sig uden de først har ringet, og det er de velkomne til.
Yderligere info
- Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) via Region Hovedstadens presse på 7020 9588
- Lægefaglig leder af Region Hovedstadens Vagtcentral Anders Damm-Hejmdal via pressekonsulent Anette Fly Haastrup på 2128 3498
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
