Ny version med præcisering af tal: Hjælp til handicappede og udsatte afhænger af postnummer

Præcisering: Vi er blevet opmærksomme på en metodefejl i den tidligere udsendte pressemeddelelse, der gjorde udgifterne pr borger mellem 0 og 66 år i kommunen højere end de reelt er. Den nye beregning ændrer ikke ved tendensen, at der er store forskelle mellem kommunerne eller at en række kommuner sænker udgifterne på området. De nævnte eksempler på, hvem der bruger mest og mindst har heller ikke ændret sig. Tallene er rettet til i denne version, og der er vedhæftet tilrettet notat med tal for alle kommuner og Danmarkskortet er opdateret med nye tal.

Klik på kortet og se, hvordan udgifterne til det specialiserede socialområde er i din kommune.

Hvis du har et handicap, en psykisk sygdom eller måske misbrugsproblemer, så er din livskvalitet helt afhængig af, hvilken kommune du bor i. Det viser en ny opgørelse af de kommunale nøgletal.

Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per borger mellem 0 og 66 år. 28 kommuner bruger under 10.000 kroner per borger og 7 bruger over 15.000 kroner per borger.

På landsplan er det Dragør kommune, der ligger absolut i bund med hensyn til udgifter per borger på det specialiserede socialområde med 7.480 kroner per borger i 2021, mens Lolland som højdespringer budgetterer med at bruge 22.370 kroner per borger.

”Det er fuldkommen uacceptabelt, at hjælpen til de mest udsatte borgere skal være afhængig af, hvor de er så heldige eller uheldige at bo, vi har brug for at kommunerne tager ansvar for det her område, og lever op til nogle ordentlige standarter,” siger Torben Klitmøller Hollmann, sektormand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Det specialiserede socialområde omfatter psykiatri, handicap - og udsatteområdet. Det er de allersvageste blandt borgerne. Det er udsatte børn og unge, borgere med handicap og psykiske lidelser. Det er hjemløse og mennesker med misbrugsproblemer.

Udgifterne til det specialiserede socialområde i kommunerne er vokset omkring 800 millioner kroner om året de seneste år, samlet set. Men udviklingen fordeler sig skævt. Ser man på udgiften per borger, stiger den i 63 kommuner i perioden 2018 til 2021. I 28 kommuner falder udgifterne per borger.

Det vil sige, at de 800 millioner kroner ekstra om året end ikke er nok til at fastholde niveauet i tre ud af ti kommuner.

Udgifterne er særligt steget i Gentofte og Lemvig kommuner med henholdsvis 16 procent og 14 procent, mens Rudersdal og Herlev kommuner har reduceret udgifterne per borger med henholdsvis 21 procent og 16 procent.

”Vi oplever desværre løbende en stor stigning i borgere, der har brug for hjælp – derfor bliver de ressourcer, der trods alt bliver tilført, smurt tyndere ud på dem der skal have hjælp. Vi må som minimum kræve at støtten følger med behovet,” siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.