Hjælp på vej til kvinder med tabubelagt problem
5.12.2019 10:21:11 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Kvinder, der har svært ved at holde på luft eller afføring, går ofte alene med problemet, og det går ud over deres livskvalitet. Derfor vil Københavns Kommune i samarbejde med Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospital fra januar 2020 tilbyde en uddannelse til kvinder, som lider af analinkontinens, så de kan lære mere om, hvordan man lever med problemet.
”Det her er noget, mange kvinder går og gemmer. De lider, men de taler ikke med nogen om problemet. Ofte end ikke til egen læge. Men der er hjælp at hente, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får udbredt den viden om de simple behandlingsmuligheder, der findes”, siger Malene Rübner-Petersen, konstitueret udviklingssygeplejerske i hjemmeplejen på Amager.
Uddannelsen varer 3x2 timer, hvor kvinderne lærer om de behandlingsmuligheder, der er, og udveksler erfaringer.
Uddannelsen gør en forskel
Uddannelsen er allerede afprøvet i Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital med gode resultater. Én af de kvinder, som har deltaget, siger blandt andet: ”Uddannelsen behandler et meget svært emne på en fin, overskuelig og brugbar måde".
Evalueringen af patientuddannelsen i Gastroenheden viste, at mere end 50 % af kvinderne 1-3 måneder efter deltagelse på uddannelsen havde opnået signifikant reduktion af generne ved analinkontinens og signifikant forbedret livskvalitet.
”Med de gode resultater fra evalueringen synes vi, at det var oplagt at udvide med et lignende tilbud på Amager. Vi har mulighed for at gøre en stor forskel i mange kvinders liv, og med et tværsektorielt samarbejde ønsker vi at komme tættere på borgerne og dermed hjælpe endnu flere”, siger Cecilie Carlsen Caspersen, projektkoordinator i gastroenheden på Hvidovre Hospital.
Københavns Kommune og Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospital har indledt et tværsektorielt samarbejde for netop at bringe viden og erfaringer på området ud i kommunalt regi og dermed tættere på borgerne.
Uddannelsen starter i januar 2020, med ét hold om måneden frem til maj måned, hvorefter uddannelsen evalueres. Praktiserende læger kan henvise til uddannelsen via kommunal henvisning, og så kan kvinderne også selv henvende sig til kommunen via mail og telefon.
Fakta om patientuddannelsen:
Målgruppe: Kvinder over 18 år, der er bosiddende i Københavns Kommune, og som har svært ved at holde på luft og/eller afføring. Et problem, der ofte er overset og meget belastende for den enkelte. En almen praksis med 1500 patienter vil typisk have 30 kvinder, der lider af analinkontinens.
Indhold: Uddannelsen består af tværfaglig undervisning, herunder viden om opbygningen og funktioner i tarmen og simple behandlingsmuligheder suppleret med erfaringsudveksling blandt kvinderne og oplæg fra kvinder, der tidligere har deltaget på patientuddannelsen.
Tilmelding til uddannelsen via https://www.kk.dk/analinkontinens
Kontakter
Pressekonsulent Helene Marie Hassager: 31203160
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum