Hjælp forskerne med at spotte marsvin
´Fyn finder marsvin´ er et Citizen Science projekt på SDU, som afvikles i samarbejde med Fjord&Bælt i Kerteminde. Projektet fik sidste år stor opbakning fra interesserede borgere, der ville hjælpe forskerne til at lære endnu mere om marsvinets færden i danske farvande.
De foreløbige resultater viser, at der lever mange marsvin omkring Fyn, og at de fleste fødsler tilsyneladende sker i juni måned.
Biologerne forventer at kunne præsentere mere detaljerede resultater senere på foråret.
Download app’en
Alle interesserede kan i 2020 være med til at hjælpe forskerne ved at downloade appen Marine Tracker ved https://marinebiologicalresearch.firebaseapp.com/, hvor man kan rapportere sine observationer af marsvin.
- Danskernes observationer vil bl.a. give os viden om, hvad marsvinene laver til daglig, og hvor de opholder sig, når de skal føde. Det vil bidrage til at beskytte arten og deres levesteder, siger biolog og hvalekspert Magnus Wahlberg, SDU.
Han er også interesseret i at finde ud af, om marsvin er sociale dyr.
Er marsvin sociale dyr?
- Man ser tit et eller et par marsvin ude på vandet, men nogle gange ses de i større grupper. Er det sociale netværk eller familier, som vi ser hos nogle delfiner, som altid hænger sammen? Eller er det bare tilfældige samlinger af dyr, som samles for at spise eller parre sig ligesom en flok måger, skriver han i denne artikel om projektet i videnskab.dk´s Forskerzonen. https://videnskab.dk/naturvidenskab/hjaelp-forskerne-hvor-er-marsvinene
Igen i år vil der være fokus på Fyn, men projektet bliver også udvidet til andre biologisk interessante steder som fx Vadehavet og Bornholm. På sigt skal det opskaleres til at blive landsdækkende.
I 2020 bliver citizen science projektet ´Fangstjournalen´ fra DTU-AQUA endvidere partner i projektet, og det bliver derved muligt for blandt andet lystfiskere at registre marsvin via Fangstjournalens app https://fangstjournalen.dtu.dk/
Kontakter
Magnus Wahlberg, lektor, Biologisk Institut: tlf 22163950
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Find denne og andre nyheder fra Det Naturvidenskabelige Fakultet her https://www.sdu.dk/da/om_sdu/Fakulteterne/naturvidenskab/nyheder-2020/
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Erfaren overlæge fra Høreklinikken bliver professor i audiologi på SDU21.3.2024 13:56:00 CET | Pressemeddelelse
Støj og høretab samt korrekt brug af hjælpemidler er i fokus, når Jesper Hvass Schmidt forsker til gavn for musikere specifikt og befolkningen generelt.
Dansk forsker skal være med til at udforme fremtidens internationale rumstation18.3.2024 11:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den internationale rumstation ISS skal snart på pension, og som erstatning kommer blandt andet rumstationen Gateway i kredsløb om månen. Adjunkt Simon Vilms Pedersen fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) skal som den eneste dansker sidde med i et af de paneler, der skal anbefale, hvilke teknologier der bør være ombord.
Flere søger mod SDU’s uddannelser via kvote 218.3.2024 11:15:16 CET | Pressemeddelelse
Tallene for årets søgning til de videregående uddannelser via kvote-2 er blevet offentliggjort. På Syddansk Universitet ses en positiv stigning for andet år i træk.
Ny indendørs solcelleteknologi kan lægge AA-batterier i graven15.3.2024 12:37:17 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved SDU har udviklet en solcelleteknologi, der vil overflødiggøre AA, AAA og knapcellebatterier. Prototypen er klar, og forskerne satser på at kunne producere 5.000 enheder om dagen inden for et år. De er nu på jagt efter erhvervsfolk, der kan hjælpe dem ind på markedet.
Fremtidens computere knækker nutidens koder12.3.2024 08:54:49 CET | Pressemeddelelse
Kvantecomputere kommer til at skære sig igennem koderne til din netbank, NemID og mail som var det en varm kniv gennem blødt smør. Derfor er kryptologer fra hele verden i et kapløb med tiden. En af de skarpeste i verden på det felt, professor Lars Ramkilde Knudsen, arbejder for Center for Industriel Software (CIS) ved SDU i Sønderborg. Og han siger, at vi skal slå koldt vand i blodet; vi når det nok.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum