Historiske udtagelser til OL og PL
22.11.2019 07:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
Den ene har vundet alt, hvad der vindes kan inden for parabordtennis. Den anden er en fremadstormende international bordtennisstjerne, som senest var i finalen ved European Games i Minsk 2019. Og nu er de begge - Peter Rosenmeier og Jonathan Groth - udtaget til henholdsvis PL og OL i Tokyo 2020.
”Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til PL i Tokyo. De Paralympiske Lege Rio i 2016 var en stor oplevelse, men jeg er også sikker på, at det bliver et godt og specielt PL i Tokyo. Og så er det rigtig godt, at vi er repræsenteret ved både OL og PL i bordtennis. Det er godt for Bordtennis Danmark,” siger den forsvarende PL-guldvinder i parabordtennis Peter Rosenmeier.
Han bakkes op af kollegaen Jonathan Groth, som skal i ilden ved OL i Tokyo 2020 få uger før Peter Rosenmeier ved PL.
”Det, at vi begge ved, at vi nu er udtaget til Tokyo, er en utrolig god følelse, og det er super fint med sådan en dobbeltudtagelse her. Det betyder, at vi kan hjælpe og støtte hinanden de kommende måneder frem mod OL og PL,” siger Jonathan Groth, der nåede tredje runde ved sidste OL i Rio 2016.
Fælles udtagelse
Når de danske atleter kæmper om medaljer ved OL og PL er det for første gang DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, der har det samlede ansvar og står for organisationen af den danske deltagelse ved både OL og PL. Det betyder blandt andet, at det er DIF, der fastsætter udtagelseskrav, er udtagelseskomité og sammensætter OL og PL-staben.
”Udtagelsen af Jonathan Groth til OL og Peter Rosenmeier til PL er historisk. Det er første gang nogensinde, at en OL- og PL-atlet udtages samtidig, og det markerer den fælles front, vi kører i den olympiske og paralympiske kampagne frem mod Tokyo 2020. Rent sportsligt er det to ualmindeligt dygtige bordtennisspillere, som nu er klar til Tokyo 2020, og vi ser frem til at se dem kæmpe mod den absolutte verdenselite i bordtennis ved henholdsvis PL og OL,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s OL Chef de Mission.
Hos Team Danmark udtaler direktør Lone Hansen:
”Dansk bordtennis kæmper mod nogle meget stærke nationer, og derfor er der i den grad grund til at glæde sig over, at Danmark kan sende to stærke kort til Tokyo. Jonathan Groth har gennem en årrække udviklet sig rigtig flot, og med Peter Rosenmeiers medaljehistorik in mente bliver det utroligt spændende at følge dem til henholdsvis OL og PL,” siger Lone Hansen.
Fakta om Peter Rosenmeier:
Alder: 35 år
Sportsgren: Parabordtennis
Klub: Hillerød GI Bordtennis
Udvalgte resultater: Europamester, verdensmester og paralympisk mester
Fakta om Jonathan Groth:
Alder: 27 år
Sportsgren: Bordtennis
Klubber: Ural Mining Metallurgical Company (Rusland) og Roskilde Bordtennis Klub.
Udvalgte resultater: Tredje runde ved OL i Rio 2016, sølv i herresingle ved European Games 2019 samt to gange EM-sølv i herredouble i 2016 og 2010.
For yderligere kommentarer kontakt:
Søren Simonsen, OL chef de mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Nicklas Bjaaland. PL chef de Mission, DIF: 29 72 38 39, nbj@dif.dk
Lone Hansen, direktør, Team Danmark: 60382527, loha@teamdanmark.dk
Yderligere oplysninger om atleter, idrætsgrene, kvalifikationer samt presseinformation kan findes på www.ol.dk. Forberedelserne kan også følges via Facebook (Danmark til OL) og (Danmark til PL) samt Instagram (@danmarktilol) og (@danmarktilpl). Det officielle danske OL-hashtag er #allfordenmark.
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

