3F

Historisk vedtagelse

Del
3F's formand er begejstret: For første gang i mands minde styrker Folketinget dagpenge-trygheden for forsikrede i stabil beskæftigelse

3F’s formand Henning Overgaard er begejstret over, at Folketinget i dag har vedtaget at styrke dagpengene med mulighed for et økonomisk løft til de nyledige i de første tre måneder.

”Når man uden skyld mister sit arbejde, skal man ikke straffes benhårdt. Men i mands minde har politikerne kun forringet dagpengeordningen. Derfor er det historisk, at et flertal i Folketinget i dag har vedtaget at styrke trygheden, så nyledige der kommer fra stabil beskæftigelse kan få en højere, maksimal dagpengesats på 23.000 kr. i de første tre måneders ledighed. Også selv om beslutningen først kan træde i kraft efter et valg,” siger Henning Overgaard.

Vedtagelsen er en udmøntning af en politisk aftale fra januar mellem regeringen, SF, de radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Folketingsmedlemmer, som siden januar har forladt Dansk Folkeparti, stemte også for dagpengeforslaget ved vedtagelsen i Folketinget i dag.

Den løbende forringelse og udhuling af dagpengene skyldes, at satserne ikke reguleres med stigningstakten i lønningerne. Dertil kommer en lang række andre forringelser af dagpengeordningen gennem  mange år i forhold til dækningsperiode, krav til genoptjening mv.

”Den voldsomme vækst i private tillægsforsikringer er en klar dokumentation for, at dagpengene er blevet alvorligt forringet. De private tillægsforsikringer betyder samtidig, at solidariteten og trygheden i dagpengesystemet undergraves. Lønmodtagere med størst risiko for ledighed – og størst behov for trygge dagpenge – skal betale kommercielle forsikringsselskaber den højeste præmie. På den måde kommer de smalleste skuldre til at bære de største byrder, det er hverken fair eller acceptabelt.”

”Virksomhederne og arbejdsgiverne har også en stærk interesse i, at vi har et trygt dagpengesystem. Det er helt enkelt forudsætningen for den meget roste fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Og det giver eksempelvis også sæsonbetonede virksomheder bedre muligheder for at få de medarbejdere, som de har brug for,” siger 3F’s formand.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye