Historisk vækst i friplejehjem viser, at danskerne er klar til mere selvbestemmelse i velfærden
21.12.2022 08:23:18 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Antallet af ældre, der har valgt at bo i en friplejebolig, er vokset med 850 personer fra 2018 til 2022, hvilket svarer til en fordobling på fire år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, mener Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI.
- Muligheden for at vælge mellem forskellige plejehjem har givet den enkelte ældre og deres pårørende bedre mulighed for at finde et velfærdstilbud, der passer til lige netop deres ønsker og behov. Nu ser vi klart og tydeligt, at danskerne har taget valgfriheden til sig, siger han.
Kommuner har planer om endnu flere friplejehjem
Ifølge Dansk Industri er det muligt at finde et privat alternativ til de kommunale plejehjem i 47 ud af landets 98 kommuner.
Men dét tal kan meget vel stige markant i de kommende år. 12 af de kommuner, der ikke optræder på listen, har ifølge DI vedtaget i deres budgetforlig for 2023, at de som minimum vil afdække mulighederne for at få etableret et friplejehjem i de kommende år. Det gælder fx Kerteminde, Allerød og Syddjurs.
- Mange kommuner står med den udfordring, at der skal investeres i nye plejehjem i de kommende år. Rigtig mange steder i landet har byrådene fået øjnene op for, at den udfordring kan løses i samarbejde med private aktører – især fordi det også med til at give borgerne mere at vælge imellem, siger Jakob Scharff.
Ny regering vil give mere frit valg
I det nye regeringsgrundlag har Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne netop fokus på at give borgerne mere selvbestemmelse i velfærden. ”Regeringen vil styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation.”, lyder det i regeringsgrundlaget.
- Vi skal for alt i verden undgå A- og B-hold, hvor selvbestemmelse bliver forbeholdt de mest ressourcestærke. Derfor er det en bunden opgave at styrke og udvide det frie valg på tværs af velfærdsområder, siger Jakob Scharff.
Læs hele analysen fra DI her.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt branchedirektør Jakob Scharff på tlf. 2112 9423 eller presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


