Historisk stort dansk atletikhold udtaget til OL
5.7.2021 09:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
På indstilling fra Dansk Atletik har DIF, der er Danmarks Olympiske Komité, i dag udtaget tretten løbere til OL. Dermed stiller Danmark med i alt sytten atletikudøvere til legene i Tokyo, hvilket er det højeste antal siden 1920.
”På vegne af hele vores atletik-familie er jeg utrolig stolt af det hold af atleter, vi nu sender til Tokyo. At vi som en forholdsvis lille atletiknation målt i international målestok har hele seks individuelt kvalificerede atleter til et OL, foruden at vi har både en herre- og en kvinde-stafet på 4x 100m kvalificeret, burde i virkeligheden ikke kunne lade sig gøre. Men det er lykkedes, fordi vi har et kuld af fremragende atleter, en langsigtet plan og modet til at tage de svære beslutninger undervejs. Og fordi Team Danmark, DIF og de særlige OL-fondsmidler støtter op om vores set-up,” siger Bo B. Overgaard, der er elitechef i Dansk Atletik, og fortsætter:
”Rent sportsligt kommer vi til at række ud efter de attraktive finalepladser i Tokyo – det gør vi hele vejen rundt med det hold af atleter, som vi nu sender afsted. Dermed også sagt, at det ikke kun er en enkelt eller to af atleterne, som bærer ansvaret for den overordnede sportslige målsætning.”
De tretten atletikudøvere, som DIF har udtaget, er:
- Ole Hesselbjerg – 3000 m forhindringsløb
- Kojo Musah - 100 m mænd, 4x100 m mænd
- Mathilde U. Kramer - 4x100 m kvinder
- Ida Karstoft - 4x100 m kvinder
- Emma Beiter Bomme - 4x100 m kvinder
- Astrid Glenner-Frandsen - 4x100 m kvinder
- Mette Graversgaard - 4x100 m kvinder
- Louise Østergaard - 4x100 m kvinder
- Tazana Kamanga-Dyrbak - 4x100 m mænd
- Frederiks Schou-Nielsen - 4x100 m mænd
- Simon Hansen - 4x100 m mænd
- Kristoffer Hari - 4x100 m mænd
- Emil Mader Kjær - 4x100 m mænd
Udover ovenstående er følgende atletikudøvere allerede udtaget: Sara Slott, Anne Emilie Møller, Abdi Ulad og Thijs Nijhuis.
Alle de sytten atletikudøvere, der er udtaget, er løbere, og de stiller til start på distancer lige fra 100 meter til maraton.
Anne Emilie Møller har opfyldt kvalifikationskravet på både 3000 m forhindringsløb og 5000 m. Hun prioriterer 3000 m forhindringsløb og stiller derfor ikke op på 5000 m.
Imponerende talent- og udviklingsarbejde
Sara Slott bærer fanen for det danske OL-hold, når de går ind på det olympiske stadion i Tokyo til åbningsceremonien den 23. juli. Hun går samtidig i spidsen for et historisk stort atletikhold, som er et resultat af et fantastisk udviklingsarbejde i Dansk Atletik.
”Atletik stiller med et stort og spændende hold i Tokyo. Fra fanebæreren og forsvarende sølvvinder Sara Slott, der i Tokyo afslutter en imponerende karriere, til deltagerne på sprinterholdene, der i kraft af et fantastisk udviklingsarbejde i Dansk Atletik, nu for første gang skal konkurrere ved et OL,” siger DIF’s OL chef de mission, Søren Simonsen.
Også fra Team Danmark er der ros til arbejdet i Dansk Atletik og ikke mindst til atleterne, som har gennemgået en imponerende udvikling kulminerende med OL-kvalifikationen.
“For ganske få år siden ville få have troet på, at Danmark kunne kvalificere et stafethold på 4x100 meter til OL. I Tokyo har vi både et herre- og et damehold med samt Kojo Musah på den individuelle 100 meter, og det er utrolig imponerende af både atleterne og trænerteamet bag dem. Danmark er dermed repræsenteret med løbere i en bred vifte af discipliner fra maraton til sprint. Vi håber, at få danskere med i finaler, og de største muligheder ligger nok hos Anna Emilie Møller i 3.000 meter forhindringsløb og hos sølvvinderen fra Rio, Sara Slott, i 400 meter hækkeløb,” siger Lars Balle Christensen, der er chef for forbundssamarbejde i Team Danmark.
Fakta om de tretten løbere, der i dag er udtaget til at repræsentere Danmark ved OL i Tokyo
3000 m forhindringsløb (individuel kvoteplads):
Ole Hesselbjerg
Født: 23. april 1990
Tidligere OL-deltagelser: Rio 2016
Udvalgte resultater: Dansk rekordholder 3000m forhindring, 6.-plads Diamond League Gateshead 2021, 9.-plads Diamond League Monaco 2020, 15.-plads EM 2018.
100 m mænd (kval via rangliste):
Kojo Musah
Født: 15. april 1996
Tidligere OL-deltagelser: Ingen
Udvalgte resultater: Dansk rekordholder 100m (10,14), 8.-plads inde-EM 2021 (60m), 3.-plads Venizélia-Haniá 2021 World Athletics Continental Tour Bronze Meeting.
4x100m kvinder (nationskvoteplads):
Udvalgte resultater: National rekord slået i år (43,71), 6.-plads World Relays 2021, 3.-plads ATLETICAGENEVE 2021, 8-pplads World Relays 2019, 3.-plads Diamond League Paris 2019.
Mathilde U. Kramer
Født: 15. juni 1993
Ida Karstoft (billedet)
Født: 29. oktober 1995
Emma Beiter Bomme
Født: 28. juni 1998
Astrid Glenner-Frandsen
Født: 11. april 1993
Mette Graversgaard
Født: 5. oktober 1995
Louise Østergaard
Født: 12. juni 1994
4x100m mænd (Nationskvoteplads):
Udvalgte resultater: National rekord slået i år (39,06), 4. plads World Relays 2021.
Kojo Musah
Født: Født: 15. april 1996
Tazana Kamanga-Dyrbak
Født: 12. januar 2002
Frederiks Schou-Nielsen
Født: 5. februar 1996
Simon Hansen
Født: 30. juni 1998
Kristoffer Hari
Født: 23. december 1997
Emil Mader Kjær
Født: 20. december 1999
Få overblikket over det danske hold og download atletbilleder til redaktionelt brug på www.ol.dk. Følg det danske hold til OL i Tokyo via @danmarktilol på Facebook og Instagram.
Fotokredit: Lars Møller/BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


