Historisk stilhed i Billund Lufthavn
1.5.2020 11:42:38 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Corona-krisen har for alvor sat sit aftryk på trafikken i Billund Lufthavn i april. Der er lige nu mellem 1-3 flyvninger med passagerer fra Billund Lufthavn om dagen. KLM flyver dagligt til Amsterdam, mens Wizz Air har holdt to ruter åbne til Bukarest og Iasi i Rumænien. Ruterne er i drift, da der stadig er anerkendelsesværdige formål ved rejser, hvilket oftest er arbejdsrelateret.
Passagerterminalen er næsten lagt øde hen, men alligevel summer der en vis travlhed. Der bliver knoklet på det nye p-hus, hvor der investeres 110 millioner kroner i 1.200 nye parkeringspladser under tag, og der bliver renoveret og vedligeholdt for tæt på 55 millioner kroner i resten af lufthavnen.
Erkendelsen af, at luftfarten ikke står i forreste række til genåbning, og at det hele afhænger af udenrigsministeriets rejsevejledninger, er kendt. Det ændrer ikke på, at Billund Lufthavn tror på fremtiden og investerer stort på at komme stærkt tilbage.
– De danske lufthavne kommer først for alvor i omdrejninger, når de danske grænser åbner, og når resten af verden også åbner. For os er det altafgørende, hvordan og hvornår udenrigsministeriet løsner op på deres rejsevejledninger. Det er nemlig det, der bliver vendepunktet. Men så er vi klar, og vores faciliteter bliver nu endnu bedre for passagerer og flyselskaber, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Tæt cargotrafik med værnemidler
Til trods for at corona afholder næsten alle passagerfly fra at flyve, er der gang i trafikken ind og ud af Billund Lufthavn på den sydlige fragtside.
Cargo er nemlig i fuld drift og beviser endnu en gang, at Billund Lufthavn er samfundskritisk infrastruktur, der udover at være med til at holde ”hjulene kørende” i samfundet med vareforsyningen også er vital i den globale sammenhæng og dermed i kampen mod Corona.
Udover de 42 faste ugentlige fragtflyoperationer lander og letter der nemlig en lang række charterfly med værnemidler. Alligevel er der en nedgang i luftfragten på 21 procent, hvilket svarer til 1.182 tons i forhold til april 2019. Nedgangen skyldes hovedsageligt, at de store passagerfly fra bl.a. Amsterdam, Frankfurt og København ikke flyver i øjeblikket.
– Selvom vi får besøg af en lang række store maskiner fyldt med fragt til kanten, har vi stadig en nedgang. Årsagen til nedgangen er, at vi ikke kan pakke og køre samme mængde fragt afsted på lastbiler, da de store passagerfly i hublufthavne simpelthen ikke flyver. En stor del af luftfragten afgår nemlig normalvis på de store passagerfly, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

