Historisk samarbejde mellem Lalandia og Knuthenborg Safaripark
Den bedste julegave til børn er at kunne give dem massevis af oplevelser hver dag hele året rundt og tæt på, hvor de bor. Indtil 15. december kan man købe det lukrative ”Årskort”, som giver entré til Knuthenborg Safaripark i hele sæsonen fra 1. april til 22. oktober, med alle de fordele, som et normalt sæsonkort har. Når Knuthenborg Safaripark har lukket, åbner dørene sig i Lalandia for tropisk Aquadome, Monky Tonky Land og alle de andre fordele, som et Exclusivkort til Lalandia giver. Det bedste fra to verdener er dermed samlet i ét kort.
Hos begge attraktioner er der glæde over det nye samarbejde: ”Vi ser det som naturligt, at de to største på Lolland-Falster og nogle af Danmarks største attraktioner, samarbejder for at skabe unikke oplevelser for vores mange loyale gæster”, udtaler Karsten Juhl, Centerdirektør i Lalandia og bakkes op af Christoffer Knuth, Adm. direktør i Knuthenborg; ”Vi vil gerne være noget for de lokale - også om vinteren, og det kan vi med dette samarbejde, som kommer til at glæde mange mennesker”.
Der kan skabes fælles minder for alle, når sommerhalvåret bliver fyldt med vilde oplevelser i Knuthenborg Safaripark. Her åbner tigere, elefanter og girafer porten til en anden verden og tager børn og voksne med på en 300 mio. års tidsrejse, fordelt over 400 hektar jord, sammen med 500 vilde dyr, ægte fortidsskeletter, store dinosaurer og rutsjebaner. Vinteren byder på masser af sjove aktiviteter indendørs i Lalandia, hvor hyggelige spisesteder, inspirerende butikker og 30 graders tropevarme venter på, at gæsterne giver den gas i vandrutsjebanerne og de varme bassiner med en lang række af vandaktiviteter.
Men du skal skynde dig, ”Årskortet” er kun til salg kortvarigt og i begrænset antal, da prisen er sammensat med rabat fra begge attraktioner til en pris til kun 499 kr. for børn fra 3-11 år og 699 kr. for voksne.
Facts:
- Årskortet for 2023 kan købes online på Knuthenborg.dk i en begrænset periode indtil 15. december 2022.
- Årskortet giver entre til Knuthenborg i hele sæsonen fra 1. april til 22. oktober, med alle de fordele, som et normalt sæsonkort har.
- I perioden 1. januar - 2. april og igen fra 29. september -31. december giver årskortet gratis entré i Lalandia med Aquadome, Monky Tonky Land og alle de fordele, som et Exclusivkort giver.
- Prisen er 499 kr. for børn fra 3-11 år og 699 kr. for voksne. Der er et begrænset antal kort.
- Du kan stadig købe Exclusivkort til Lalandia samt sæson- og familiekort til Knuthenborg.
Kontakter
Brian Lindorf HansenMarketingschef
Tlf:24468208blf@knuthenborg.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Knuthenborg Park & Safari
Knuthenborg er Nordeuropas største safaripark. Her oplever du 500 vilde dyr i naturlige miljøer og nogle af verdens mest velbevarede skeletter af permdyr og dinosaurer. Dinosaurerne kommer til live i vores vilde dinosaurskov og suset i maven er sikret på landets største naturlegeplads. Den komplette naturoplevelse får du, når du vågner op til snabeltrut eller tigerbrøl i Knuthenborg Camp. Dét er en oplevelse vildere.
Vores ønske er at skabe en komplet familieoplevelse, hvor evolutionshistorien giver perspektiv til, hvordan vi er i naturen. Vi tror på, at bæredygtighed, dyrevelfærd og de truede dyrearters overlevelse er fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Danmark får sin første Stegosaurus: En ikonisk dinosaur i verdensklasse lander i Evolutionsmuseet på Knuthenborg25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fundet af det 80% komplette fossil i Wyoming i USA er en verdenssensation, som har fået både palæontologer, dinosaurentusiaster og medier til at rette blikket mod Lolland.
Stort nyt skridt mod større løveflok i Knuthenborg17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løveflokken i Knuthenborg udvides markant med en hanløve og to hunløver. Det er første skridt mod, at bestanden øges via naturlig avl.
Nu er der igen lemurer i Knuthenborg11.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lemurflok er netop flyttet ind i Knuthenborg Safaripark, så gæster igen kan se frem til at opleve den ikoniske primat, når parken åbner den 29. marts 2025.
Lokal samler finder mammuttand fra istiden på Lolland-Falster12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er over 10.000 år siden der levede mammutter i Danmark, og det er derfor yderst sjældent, at man finder rester af mammutter på Lolland-Falster.
Over 1 milliard visninger verdenen rundt af Evolutionsmuseet på Lolland skaber øget fokus på internationale gæster20.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden lanceringen af Evolutionsmuseet på den internationale scene i juni 2023 har museet tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet og opnået mere end 1 milliard visninger på TV-stationer og online verdenen over. Den store verdensomspændende opmærksomhed har betydet flere internationale gæster til Lolland over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum