Historisk lav ledighed blandt social- og sundhedsansatte
5.4.2022 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Klik på grafikken og se udviklingen i ledigheden blandt social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne
Mens kommunerne oplever mange forgæves forsøg på at tiltrække social- og sundhedsmedarbejdere, har ledigheden blandt social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere ikke været lavere i de sidste 10 år.
”Der er meget få ledige medarbejdere tilbage. Det betyder, at kommunerne også skal tænke i nye baner for at få dækket det kæmpe behov for medarbejdere i ældreplejen, som vi oplever lige nu,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
I februar var ledighedsprocent for social- og sundhedsassistenter på 1 procent mod 3 procent i februar 2012. For social- og sundhedshjælpere er ledigheden faldet fra 5 procent i 2012 til 1,5 procent i de seneste tal.
”Ét af de værktøjer, kommunerne kan skrue på, er at tilbyde medarbejderne flere timer,” siger han.
Netop det bliver social- og ældreminister Astrid Krag spurgt om på et samråd i Folketingets Socialudvalg i dag.
”Vi oplever allerede, at der er for få medarbejdere til at give pleje og omsorg til et stigende antal ældre. Når omkring 8 ud af 10 ansatte i dag arbejder under 37 timer er der et kæmpe potentiale i at få flere til at arbejde mere. Når vi spørger medlemmerne, om de er villige til at gå op i tid, svarer omkring hver femte, at det vil de gerne.”
”Udover at sikre, at dem der gerne vil, kan gå op i tid, har vi en stor opgave i at gøre det attraktivt for flere. Det mener jeg bedst kommunerne gør ved at organisere arbejdet klogere, så hjælpen tilrettelægges efter de ældres behov, så systemet tilpasses borgeren - og ikke omvendt. På den måde bruges timerne rigtigt,” siger Torben Hollmann.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at knap halvdelen af arbejdsgivernes forsøg på at rekruttere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere ender forgæves.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA om finanslov: Godt for velfærden, men skidt for de nedslidte9.10.2026 09:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov møder ros fra fagforbundet FOA for at fastholde og forbedre velfærden, men forringelsen af seniorpensionen er helt skæv, lyder det.
Kål hjalp med at sætte rekord: Over 51.000 spiste med til Maddag 20266.10.2026 08:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Børn og ældre over hele landet nød godt af madprofessionelles faglighed, da 13. udgave af Maddag blev afviklet med ny deltagerrekord.
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

