Historisk dag – også for psykiatrien
Danmark har fået en ny regering. Det er en historisk dag med en bred SMV-regering hen over Folketingets klassiske midte. Og det er en historisk dag for psykiatrien. Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” kan man læse, at psykiatrien skal løftes på baggrund af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan, at SMV-regeringen vil prioritere yderligere tre mia. kr. til indsatser, og at det betyder, at vi om ti år har en øget bevilling til psykiatrien på fire mia. kr. hvert år.
”Det er i dén grad tiltrængt, når den nye regering vil prioritere psykiatrien yderligere – også langt mere, end det var lykkedes at aftale før valget”, siger Marianne Skjold med henvisning til den aftale, partierne minus Moderaterne fremlagde kort før valget blev udskrevet. En aftale, der mødte voldsom kritik for sin ringe finansiering.
Nu vil regeringen ifølge dagens pressemøde på Marienborg invitere til forhandlinger med Folketingets partier.
”Det er historisk for psykiatrien. For sjældent har det store behov for at løfte psykiatrien stået så centralt i et regeringsgrundlag. Derfor er jeg også ved rigtig godt mod i dag. For de ord forpligter!”, siger Marianne Skjold.
Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom - det kræver en stærk psykiatri
Psykiatrifonden ser samtidig frem til at bidrage til det omfattende reformarbejde, regeringen lægger op til på sundheds- og børne- og ungeområdet.
”Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom i løbet af vores liv, de fleste psykiske sygdomme rammer i modsætning til fysisk sygdom tidligt i livet, og mange får ikke den rette hjælp i tide i dag. Vi glæder os til et konstruktivt samarbejde med politikere og andre om at sikre det løft af psykiatrien, der bringer vores psykiatri op i den omdrejningshøjde, den skal have, hvis den skal stå mål med udviklingen og med regeringsgrundlagets egne ord sætte ”patienten i centrum””, siger Marianne Skjold.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: Kritisk rapport i Field's-sagen bringer os ikke tættere på årsagerne30.1.2023 15:54:39 CET | Pressemeddelelse
Hvorfor er det medicinstuderende, der tager sig af de sværest syge? Kan det løses ved en retningslinje og bedre dokumentation?, spørger Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen i en kommentar til den kritiske rapport og påbud til Psykiatrisk Center Amager, som blev offentliggjort i dag.
”Jeg er ikke den eneste”: Ny podcast, events og undervisning skubber til unges samtaler om sårbarhed og mistrivsel27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det begyndte med ”Er jeg den eneste?”, og nu fortsætter Psykiatrifonden og SIND Ungdom det stærke samarbejde i projektet ”Jeg er ikke den eneste”. Samarbejdet bliver til en ny podcastserie, events, samtalesaloner og undervisningspakker, der vil rokke ved måden, unge tænker og taler om mental sundhed.
Jaxstyle streamer i fire døgn til fordel for Psykiatrifonden20.12.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Søvn og mental sundhed optager streameren Jaxstyle, og når han streamer, hører han ofte fra sine følgere, at de savner nogen at tale med om det, der er svært. Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter finder sted fra den 26. til den 30. december, hvor Jacob Krull streamer i alle døgnets 24 timer under sit kunstnernavn Jaxstyle. På Twitch kan følgerne komme helt tæt på, når han deler personlige fortællinger og når han får sin vigtige søvn.
Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for børnenes faglige og menneskelige fyrtårn Per Schultz Jørgensen5.12.2022 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børneopdragelse, familieliv og karakterdannelse. Disse faglige nøgleord vil altid være nært forbundne med professor Per Schultz Jørgensen, der døde den 5. december, 89 år gammel. Enestående, varm og generøs er nogle af de menneskelige nøgleord, han er forbundet med. Han var en del af Psykiatrifondens bestyrelse i 15 år, og det var ham, der bragte det vigtige blik for børn, unge og forebyggelse ind i Psykiatrifonden.
Midt i en krisetid: Sådan får du styr på bekymringerne30.11.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi lever i en tid, hvor det nogle gange kan virke som om, at kriserne nærmest står i kø. Fra krig i Ukraine til rekordhøje energipriser, der kan true mange på privatøkonomien. Det påvirker mennesker at leve i en krisetid, og er du psykisk sårbar eller lever med en psykisk sygdom, kan det være ekstra svært at navigere i bekymringer, katastrofetanker og i strømmen af dårlige nyheder. Men hvad kan man selv gøre, når bekymringerne og tankerne fylder for meget? Liza Marie Johnson, leder af Psykiatrifondens rådgivning, giver fem gode råd om at komme godt igennem en krisetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum