Historisk besøg af Kinas energiminister
Besøget er kulminationen på et tæt energisamarbejde mellem Danmark og Kina, som er verdens største forbruger af energi.
”Det er en kæmpe fjer i hatten, at Nur Bekri har valgt at komme til Danmark. Kina er i gang med en massiv omstilling fra kul og olie til grønne energikilder. Men det er en svær bevægelse, som kræver know how og nøje planlægning. Her spiller Danmark en vigtig rolle ved at stille årtiers erfaringer til rådighed,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Kina har nøglen til kæmpe CO2-besparelser
Danmark har i flere år haft et tæt samarbejde med Kina på energiområdet, hvor rådgivere fra Energistyrelsen arbejder sammen med de kinesiske myndigheder om vedvarende energi og energieffektivitet. Det overordnede mål med samarbejdet er at sikre den grønne omstilling i Kina og nedbringe landets CO2-udledninger og forbrug af kul.
En meget aktuel problemstilling i den forbindelse er, at knap 20 procent af Kinas vindkraft ikke integreres i energisystemet på grund af manglende fleksibilitet. Det betyder i praksis, at man er nødt til at fyre med kul i situationer, hvor man eksempelvis kunne have brugt vind.
Derfor underskrev energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt sammen med Nur Bekri en dansk-kinesisk samarbejdsaftale i januar 2016 om netop kraftværksfleksibilitet. Det vurderes, at Kina kan spare, hvad der svarer til Danmarks samlede årlige CO2-udledning, hvis problemet med manglende fleksibilitet løses.
”Kina er verdens største udleder af CO2, og nøglen til at løse den globale klimaudfordring ligger i høj grad i Kina. Jeg glæder mig derfor til at vise det danske energisystem frem og drøfte med hr. Bekri, hvordan danske erfaringer kan gøre gavn i Kina”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Nur Bekri skal bl.a. besøge Energinet.dk i Fredericia og vindmølletestcentret LORC i Munkebo
Fordobling af eksport
I marts præsenterede regeringen en eksportstrategi for energiteknologi. Målet er at fordoble eksporten af energiteknologi fra ca. 70 mia. kr. i 2015 til mindst 140 mia. kr. i 2030.
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Kina er et enormt interessant marked for danske energivirksomheder. En god relation til de kinesiske myndigheder og politikere kan åbne mange døre. Derfor skal Nur Bekri og jeg spise frokost med direktørerne for nogen af Danmarks største energivirksomheder, hvor vi skal drøfte, hvordan Danmark kan hjælpe Kina med at nå sine klima- og energimål”, siger energi- forsynings- og klimaminister.
Fakta
- Kina er verdens største energiforbruger og står foran en massiv grøn omstilling af landets energisektor.
- Nur Bekri er på en tredags visit, hvor han bl.a. skal besøge Energinet.dk i Fredericia, vindmølletestcenteret LORC i Odense og Avedøreværket.
- Desuden skal han besøge H.C. Andersens hus i Odense.
- Besøget fokuserer på de områder, hvor Danmark arbejder tæt sammen med kinesiske myndigheder på energiområdet, herunder integrationen af vedvarende energi og udbygningen af havvind.
- Besøget giver desuden en række danske virksomheder lejlighed til at tale med Nur Bekri og drøfte muligheder og udfordringer for den grønne omstilling.
Kontakter
Særlig rådgiver
Andreas Thyrring
Tlf: 2273 5102
Mail: andth@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum