”Det er stadig vanskeligere for vandselskaberne at finde nye kildepladser, fordi mere grundvand er påvirket af miljøfarlige stoffer. Derfor er det en glæde, at de folkevalgte for første gang har afsat midler i finansloven direkte til sikring af drikkevandet nu og i fremtiden,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Jeg er dog helt bevidst om, at den afsatte pulje ikke har en størrelse, så den kan få en betydning i forhold til at finansiere erstatninger til lodsejere til gengæld for grundvandsbeskyttelse og sprøjtefrihed. Der skal mange milliarder til.”

Lørdag landede Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne aftalen: ”Investeringer i et fortsat grønnere Danmark”. Som et delelement i aftalen er parterne enige om at styrke drikkevandsindsatsen. ”Rent og urenset drikkevand direkte fra undergrunden er en unik dansk ressource, og der skal være tryghed om drikkevandskvaliteten i Danmark”, lyder budskabet.

Der er i aftalen fastlagt vigtige principper, som præciserer, at vandselskabernes udgifter til jordkøb og dyrkningsrestriktioner ikke pålægges årlige sparekrav. Desuden skal det være muligt, at opkrævningen af omkostninger kan ske over en årrække, ligesom forligspartierne forpligter sig til at følge tempoet på beskyttelsesområdet – og tage initiativ, hvis beskyttelsen ikke har et tilstrækkeligt tempo.

”Vi skal have beskyttet de strategiske områder, hvor grundvandet dannes, og drikkevandet udvindes fra, og som er svært erstatteligt. Mange vandselskaber lider under, at det er vanskeligt ude i kommunerne at komme igennem med beskyttelse af drikkevandet, blandt andet, fordi de bliver mødt af meget høje erstatningskrav fra lodsejere. Derfor er det godt, at DANVAs medlemmer nu får vished om, at de kan lave jordopkøb og dele udgiften ud over en årrække. Det gør opgaven lettere og mere effektiv,” siger Carl-Emil Larsen.

Den politiske aftale sikrer endvidere en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer, der ikke er sløjfet på forsvarlig vis. Tillige afsættes der midler til i samarbejde med vandværker og kommuner at identificere områder med behov for øget beskyttelse for at målrette indsatsen til de mest udsatte områder. Der prioriteres samtidig en generel opdatering af vidensgrundlaget, som kan forbedre drikkevandsindsatsen blandt andet med udgangspunkt i vandværkernes og kommunernes viden. Beløbene til indsatserne i aftalen fordeler sig med 50 mio. kr. årligt i 2022-2023, 45 mio. kr. i 2024 og 25 mio. kr. i 2025.

”Det er afgørende, at vandselskaberne kan finansiere grundvandsbeskyttelsen med andre midler end pengene fra vandkunder. Det kan være skattepenge, som aftalen tilsiger, men det kan også ske gennem oprettelsen af en drikkevandsfond, som danskerne og erhvervslivet investerer deres penge i,” siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

”Vi er glade for, at vand nu har fået plads i Finansloven, men der er lang vej rent økonomisk, hvis vi for fremtiden skal have beskyttet drikkevandet mod miljøfarlige stoffer.”