Historiens stærkeste elitefelt står klar i København

Del
Sidste år blev det til en ny løbsrekord på herresiden ved Telenor Copenhagen Marathon. I år stiller det stærkeste maratonfelt nogensinde på dansk grund til start, og arrangørerne forventer nye løbsrekorder hos både herre og kvinder.
Sidste års vinder af Telenor CPH Marathon, Julius Ndiritu Karinga, stiller til start igen i år, men han kan forvente hård konkurrence fra et historisk stærkt elitefelt
Sidste års vinder af Telenor CPH Marathon, Julius Ndiritu Karinga, stiller til start igen i år, men han kan forvente hård konkurrence fra et historisk stærkt elitefelt

2.12.10. Det stod der sidste år på uret, da Julius Ndiritu Karinga kydsede målstregen ved Telenor Copenhagen Marathon. Dermed satte han ny løbsrekord, men rekorden kan meget vel vise sig at få en kort levetid. Elitefeltet ved dette års Telenor Copenhagen Marathon er således historisk stærkt, og ud over sidste års vinder, så er der hele tre løbere med en personlig rekorder hurtigere end 2.12.10.

De hurtigste nogensinde 

Størst forventninger er der umdiddelbart til en duo bestående af Henry Sugut fra Kenya og Abraham Girma fra Etiopien.

" Det er to løbere, som tidligere har løbet under 2.07.00, og så hurtige løbere har vi aldrig nogensinde haft til start ved Copenhagen Marathon. Ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået fra deres managers, så er de begge i form til at løbe under 2.10.00, hvilket ud over at være ny løbsrekord også vil være den hurtigste tid, der nogensinde er løbet på dansk grund, så det håber og tror vi på," siger Henrik Paulsen, der er sportschef i Sparta Atletik.

Ud over de to hurtige herre og den nuværende indehaver af løbsrekorden, så er der også en håndfuld af løbere, der har kapacitet til at løbe hurtigere end den nuværende løbsrekord. Så der er lagt op til et spændende race i hovedstadens gader.

Kenyansk Sparta-løber jagter den kvindelige løbsrekord

Det er ikke kun blandt de mandlige eliteløbere, der er løbere, som har niveauet til at sætte en ny løbsrekord. Sidste år var det niveauet af kvindernes elitefelt, som var udslagsgivende for, at Telenor CPH Marathon ikke fik tildelt IAAF's Road Race Bronze Label, som er en stor målsætning for Telenor CPH Marathon. Så årets kvindefeltet er også historisk stærkt, og her er der især store forventninger til Sparta-løber Sylvia Kiberenge.

"Sylvia har tidligere vist, at hun har niveauet til at slå den nuværende løbsrekord på 2.30.51, da hun sidste år løb 2.29.09 ved Frankfurt Maraton. Hun er det største maratontalent, vi nogensinde har haft i Sparta Atletik, og hun har meldt ud, at hun er i rigtig god form, og at hun satser på at slå den nuværende løbsrekord. Men hun kan forvente hård konkurrence fra i hvert fald tre andre løbere, som har personlige rekorder meget tæt på Sylvias," siger Henrik Paulsen.

En liste over årets elitefelt kan findes her

Fakta om Henry Sugut

32 år og fra Kenya. Han repæsenterede sit land ved junior VM i 2004, hvor han blev nummer 7 i tiden 13.08.90, som den dag i dag også er hans personlige rekord på distancen. Siden 2009 har han kun fokuseret på maratondistancen, og han har blandt andet vundet Wien maraton hele tre gange. I 2012 vandt han løbet i tiden 2.06.58, som både er løbsrekord i Wien, samt Sugts personlige rekord. Af andre fornemme resultater kan nævnes, at han to gange er blevet nummer 10 ved Frankfurt Marathon og en enkelt gang nummer syv i Paris.

Fakta om Abraham Girma

31 år og fra Etiopien. Hans personlige rekord på 2.06.48 er løbet i 2012 ved Amsterdam Marathon, hvor han blev en flot nummer fem. Året efter løb han 2.08.19 ved Paris Marathon, hvilket rakte til en ottende plads. har tidligere i år løbet Mumbai Marathon, hvor det også blev til en ottende plads.

Fakta om Sylvia Kiberenge

Sylvia har været medlem af Sparta de sidste 8 måneder, og i den periode har hun blandt andet sat ny klubrekord på maratondistancen i tiden 2.29.09. En tid som også ville være ny dansk rekord, hvis hun havde været dansk statsborger. Hun er i dag 28 år, og hun har siden den flotte 11 plads ved Copenhagen Half Marathon sidste år vist, at talentet er kæmpe stort med en række flotte resultater ved diverse crossløb. 

Sponsorer og partnere

Hovedsponsor: Telenor

Sponsorer: Nike, BMW, High5 

Partnere: Sportevent Denmark, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen og Dansk Atletik Forbund.

Billeder

Sidste års vinder af Telenor CPH Marathon, Julius Ndiritu Karinga, stiller til start igen i år, men han kan forvente hård konkurrence fra et historisk stærkt elitefelt
Sidste års vinder af Telenor CPH Marathon, Julius Ndiritu Karinga, stiller til start igen i år, men han kan forvente hård konkurrence fra et historisk stærkt elitefelt
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye