Djøf

Hillerød Retshjælp søger flere frivillige

Del
Hillerød Retshjælp har indgået et samarbejde med Djøf om at finde flere frivillige til rådgivningsarbejdet. Det handler om at sikre borgernes retssikkerhed.

Hillerød Retshjælp, der dækker hele Nordsjælland, har brug for flere frivillige til at yde borgerne juridisk bistand. Retshjælpen yder bistand til borgere med lave indtægter i borgernære spørgsmål som skilsmisse og samvær med børn, lejeaftaler og fraflytning, gæld og inkasso, naboforhold, småsager i byretten og krav fra banken, forsikrings- eller forsyningsselskabet.

- Vi oplever stigende efterspørgsel på vores rådgivning. Og derfor har vi brug for flere frivillige, siger advokat Helen Vang Siegumfeldt, leder af Hillerød Retshjælp.

Hillerød Retshjælp og Djøf, den faglige organisation for jurister og økonomer mv., har derfor indgået et partnerskab, der skal sætte fokus på borgernes retssikkerhed i Danmark, og inviterer flere djøfere til at bruge deres faglige kompetencer som frivillige i retshjælpen. I første omgang søges djøfere med juridiske kompetencer, men en nonprofit organisation som Hillerød Retshjælp kan bruge mange forskellige kompetencer i deres arbejde.

Den 20. februar afholder Djøf og Hillerød Retshjælp i samarbejde det første af flere arrangementer, der skal gøre flere djøfere opmærksomme på, at de kan hjælpe med at løse en vigtig samfundsopgave.

Djøf har som en del af samarbejdet inviteret medlemmer med juridiske kompetencer til at komme og høre om retshjælpens opgaver og evt. at melde sig under fanerne som frivillige.

Helen Vang Siegumfeldt er glad for samarbejdet med Djøf.

- Vi hylder retssamfundet med rette, men vi ved også, at det i praksis kræver meget at begå sig i en retslig proces. Vi arbejder for, at borgerne i Danmark har den retssikkerhed, de har krav på. De skal ikke lide retstab blot fordi de ikke har ressourcer til juridisk bistand, som kan være en bekostelig affære, siger Helen Vang Siegumfeldt og fortsætter:

- Hillerød Retshjælp er en nonprofit organisation. Vi behøver frivillige kræfter til at hjælpe med at give borgerne god og basal juridisk rådgivning. Vi tilbyder ikke løn, men et stykke meget meningsfuldt arbejde. Den oplevelse af at hjælpe vil vi gerne dele med mange flere.

Hun bliver suppleret af Mathias Krarup, formand for Djøf Advokat:

- Samarbejdet med Hillerød Retshjælp er vigtigt for de borgere, der har behov for god rådgivning og for samfundet som helhed. Vi er glade for at støtte op om en organisation, der sikrer borgernes retssikkerhed. Som advokat og jurist har man nogle særlige kompetencer, og vi håber, at flere dygtige Djøf-medlemmer vil være med til at sætte deres kompetencer i spil og bidrage til at sikre et velfungerende retssamfund.

I første omgang er målet med samarbejdet at få flere frivillige til Hillerød Retshjælp. Men på sigt håber parterne også at bruge samarbejdet til en bredere debat om almindelige borgeres retsstilling, ligesom der er et ønske om at udbrede rådgivningen til også at omfatte gældsrådgivning.

For yderligere spørgsmål:

Helen Vang Siegumfeldt, Leder af Hillerød Retshjælp, tlf. 26 80 28 28

Mathias Krarup, formand for Djøf Advokat, tlf. 26 82 20 71

Else Iversen, Chefkonsulent Djøf, tlf. 33 95 98 57

Læs mere om arrangementet: https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/s-oe-gning-alle-aktiviteter/aktiviteter/flere-h-ae-nder-til-hiller-oe-d-retshj-ae-lp.aspx?activityId=15150

Nøgleord

Links

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye