Folkekirkens Nødhjælp

Hilda Heick og Jakob Fauerby laver ged i årets julehit

23.11.2020 06:15:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
”Hvis en ged er alt, jeg får” skal sætte skub i gedesalget til gavn for verdens fattigste.
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp

Ved første øjekast er de lidt et umage par.

Men 74-årige Hilda Heick og 43-årige Jakob Fauerby har mere til fælles, end de fleste forestiller sig.

De er begge vilde med dans. Sidste år vandt Jakob Fauerby TV 2’s populære dansekonkurrence, og i år har Hilda Heick taget seerne med storm i samme program.

Men de to entertainere er også frivillige ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp, og så er de vilde med geder. Derfor er de gået sammen om at lave en julesang, der skal sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælps julekampagne ’Giv en ged’.

I 2017 var Hilda Heick i Nepal med sin mand Keld Heick for at se, hvordan ’Giv en ged’-projekterne løfter familier ud af ekstrem fattigdom. I år var det Jakob Fauerby, der skulle af sted til Nepal. Men rejsen blev aflyst på grund af corona, og i stedet prøvede Fauerby at finde på andre tiltag, der kunne sætte fokus på verdens fattigste.

”Jeg tog i første omgang fat i Hilda for at høre, om vi skulle lave gedebanko rundt i landet. Men det var ikke muligt på grund af forsamlingsforbud. Så prøvede vi at planlægge en adventskalender med sjove udfordringer, men corona kom igen i vejen. Til sidst fandt vi på en julesang, som vi håber kan sætte skub i gedesalget, så verdens fattigste kan få hjælp til selvhjælp,” siger Jakob Fauerby.

Hilda Heick var straks med på idéen. Det er til trods for, at hun har rasende travlt med ’Vild med dans’.

”Jeg har set, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel for familier, som hver dag kæmper for overlevelse. Jeg var derfor rigtig glad, da Jakob ringede og spurgte, om jeg ville være med. Også selv om det betyder, at jeg skal sove lidt færre timer i den her tid. Det er det hele værd,” siger Hilda Heick.

På bare et par uger blev sangen ”Hvis en ged er alt, jeg får” skrevet og indsunget i et studie. Der blev endda også tid til at indspille en humoristisk musikvideo, der passer til sangens univers. Her danser Hilda Heick og Jakob Fauerby med en udklædningsged og tumler i den falske sne.

”Jeg tror hurtigt, folk kan se, at musikvideoen er lavet med et glimt i øjet, når der kommer en ged på et løbehjul forbi,” siger Hilda Heick.

Sangen “Hvis en ged er alt, jeg får” er skrevet af Mads Løkkegaard, Kasper Larsen og Jakob Fauerby - sunget af Hilda Heick og Jakob Fauerby.

Lyt til sangen her.

Se musikvideoen  her.

Hvad er ’Giv en ged’:
’Giv en ged’ er velgørenhedsgaver, der kan være livsændrende for fattige familier. Når du køber ’Giv en ged’-gaver, får du et gavekort som bevis på, at du har hjulpet en familie i et af verdens mest udsatte områder.

Vi sørger for, at familien ikke kun får en ged, men også undervisning i gedehold, og hvordan geden kan gøre størst gavn. Geden giver ikke kun mælk, kød og skind. Den giver også kid, som kan sælges på markedet, og gedelort, der kan bruges som gødning på markerne.

Giv en ged blev introduceret af Folkekirkens Nødhjælp for 14 år siden. Siden er gavekataloget vokset, og i dag sælger vi også kyllinger, klimafrø, skolebænke, træer, solcellelamper og meget andet.
Læs mere på givenged.dk

Folkekirkens Nødhjælps rejser i forbindelse med ’Giv en ged’ er betalt af Danidas oplysningsmidler. Ambassadørerne arbejder gratis i den gode sags tjeneste.

Kontaktinformation: 
Christina Pedersen, presseansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp
T: 28 74 46 69, M: chpe@dca.dk

Nøgleord

Billeder

Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny epinion-undersøgelse: Flertal ser udviklingsbistand som en vigtig investering for Danmark15.2.2026 13:40:55 CET | Pressemeddelelse

En ny Epinion-undersøgelse blandt 804 danskere viser, at et klart flertal ser udviklingsbistand som både en vigtig investering for Danmark og som en indsats, der gør en reel forskel for mennesker i nød. Undersøgelsen viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Heraf svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 43 procent er delvist enige. Kun 11 procent er uenige. Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød – 27 procent er meget enige, og 40 procent er delvist enige. Kun 9 procent er uenige. Når det gælder niveauet for Danmarks udviklingsbistand, mener knap halvdelen (49 procent), at Danmark i dag bruger en tilpas andel af BNI på udviklingsbistand. Samtidig mener 19 procent, at Danmark bør bruge en større andel end i dag

Ny fordrivelsesbølge i Syrien: Folkekirkens Nødhjælp rykker ud med akut hjælp4.2.2026 09:04:05 CET | Pressemeddelelse

Over de seneste uger er mere end 150.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Syrien som følge af væbnede kampe og interne stridigheder. De seneste uroligheder har især fundet sted i det nordøstlige Syrien, hvor sammenstød mellem regeringsstyrker og det kurdiske mindretal har tvunget familier på flugt. Der er nu indgået en våbenhvile, men situationen er fortsat yderst skrøbelig, understreger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær: ”Det er meget vigtigt, at der er landet en aftale om våbenhvile. Men den er skrøbelig, og de fleste mennesker tør ikke vende hjem. Frygten for igen at blive tvunget på flugt i morgen er alt for reel.” Den humanitære situation forværres yderligere af hårdt vintervejr. Ekstrem kulde og oversvømmelser i flere områder øger risikoen for sult og sygdom. ”Mennesker i Syrien står midt i en akut krise. De mangler mad, varme og basale fornødenheder – netop som vinteren sætter ind. Vi reagerer nu med akut nødhjælp til de mest sårbare familier på

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye