Hertugens Baghave blomstrer op på Jomfrustien
Blomsterblandingerne er netop sået, og græsfrøene er strøet på jorden. Et nyt grønt område er med andre ord ved at se dagens lys på Jomfrustien i Haderslev.
Hertugens Baghave, som området kommer til at hedde, er en del af den store grund, Haderslev Kommune købte for et par år siden. Grunden er en central brik i udviklingen af hele området 'Jomfrustien – Levende rum i Haderslev'.
Grunden er ryddet, og på den forreste del skal der bygges en biograf. Udover planerne om en biograf og et ønske om et areal til parkering, er der ikke taget endelig stilling til, hvad grunden ellers skal bruges til. Derfor indrettes der nu på den sydlige del af grunden et grønt område med blomster og græs.
"Det er en spændende grund med mange muligheder, og vi håber på at få et interessant projekt, der passer til vores masterplan. Mens vi venter, laver vi et grønt område, der får en ekstensiv karakter. Det bliver et lille åndehul, hvor græsset kun bliver klippet nogle få gange i løbet af sommeren, og hvor der ikke bliver luget ukrudt imellem blomsterne. Samtidig får vi vist grunden for en anderledes side, og det kan måske vække interesse hos nogle investorer", siger borgmester H.P. Geil.
Navnet "Hertugens Baghave" er ikke tilfældigt valgt. Haderslev Kommune har fået inspiration til navnet af Museum Sønderjylland.
"Ifølge museet har dette område engang været hertugens baghave. Her havde hertugen et lille lystslot med have, hvor der blev dyrket eksotiske og fremmedartede blomster, grønsager og krydderurter, og fordi området i dag får karakter af en baghave, hvor bedene ikke kommer til at stå snorlige og skarpe, så synes vi, at Hertugtens Baghave passede til området", siger H.P. Geil.
Det er allerede nu muligt at gå på tværs af arealet på stierne og i løbet af sommeren nyde blomsterne i baghaven. Der bliver også sat et par borde-bænke-sæt op i området, så det bliver muligt at nyde en solrig plet.
Masterplan på trapperne
Arbejdet med en masterplan for hele Jomfrusti-området er i fuld gang, og planen skal til politisk godkendelse i byrådet i juni 2017. Planen offentliggøres herefter den 28. juni kl 19.00 med en præsentation udendørs netop på grunden, hvor den ny biograf skal bygges.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkSolveig KappelProjektleder, Jomfrusiten
Tlf:74341721Billeder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.
Forsvarsministeren er hovedtaler ved Haderslev Lysfest23.4.2024 12:33:09 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er hovedtaler ved markeringen af Befrielsen ved Haderslev Lysfest i år. Det er 74 år siden, traditionen med at markere Befrielsen på Haderslev Kaserne startede, og omkring 10.000 mennesker er de seneste år samledes her for at fejre fred, frihed og forsoning 4. maj.
Stort EU-projekt skal styrke indsatsen mod overvægt19.4.2024 12:49:01 CEST | Pressemeddelelse
Region Syddanmark og Haderslev Kommune har sammen med partnere fra Holland, Spanien og Slovenien modtaget støtte til et EU-projekt, der skal forbedre tilbuddene til mennesker med overvægt.
Ny centerleder klar til Haderslev Idrætscenter18.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Roland Christiansen, der fremover skal stå i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Et enigt ansættelsesudvalg har ansat den erfarne centerleder, der tiltræder stillingen 1. juni 2024.
Ni hertuger fortæller15.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har orgler, fodbold, en dyrehave og et slot til fælles? De er alle på programmet, når ni æreshertuger fortæller i anledning af 50-året for kåringen af æreshertuger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum