Herrelandsholdets kamptrøjer på auktion for Ukraines børn
26.3.2022 11:35:39 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Til aftenens landskamp i Amsterdam vil spillerne fra både Danmark og Holland vise sympati med det krigshærgede land og støtte Ukraines børn, som er uskyldige ofre for krigen.
Danmark og Holland stiller derfor op i særlige spillertrøjer, hvor brystet, udover det danske og hollandske flag, helt ekstraordinært også er prydet med Ukraines flag. En samlet dansk spillertrup har besluttet at sætte de unikke trøjer på auktion og lade hele beløbet gå til UNICEF’s indsats for Ukraines børn.
Landsholdet: Børnene er de uskyldige ofre
Simon Kjær siger om spillernes beslutning om at bortauktionere trøjerne for at hjælpe de ukrainske børn:
”Vi er dybt berørte af krigen i Ukraine, som har helt uoverskuelige konsekvenser, også for flere millioner børn. Børnene er uskyldige ofre, og vi vil gerne hjælpe dem og deres familier. Derfor har vi valgt at bortauktionere vores trøjer og give pengene til UNICEF’s arbejde med at hjælpe børnene i Ukraine og nabolandene”.
Auktionen af kamptrøjerne er åben
Allerede nu er auktionen for Eriksen, Schmeichel, Mæhle, Nørgaard og resten af landsholdets trøjer fra kampen i Amsterdam åben på www.odendo.dk/dansk-boldspil-union
Auktionen varer frem til fredag d. 1. april. Auktionerne af de enkelte trøjer lukker på forskellige tidspunkter i løbet af fredag aften.
Det er også muligt at støtte indsamlingen med 50 kr. ved at sende sms’e teksten DBU til 1900 eller give et valgfrit beløb til Mobilepay 445599.
Kamptrøjer kan gøre en stor forskel
Hos UNICEF Danmark er spillernes engagement i børnenes situation en god nyhed for arbejdet i det krigshærgede land.
”Vi er dybt taknemmelige for, at DBU og Herrelandsholdet sætter fokus på situationen i Ukraine. Uanset resultatet af aftenens kamp i Amsterdam, så vinder Ukraines børn. For jeg ved, at auktionen af de unikke landsholdstrøjer vil hjælpe UNICEF med at kunne gøre en kæmpe forskel for børn og familier i Ukraine, der lige nu har akut behov for hjælp”, siger Susanne Dahl, direktør for partnerskaber og programmer i UNICEF Danmark.
De to landshold står sammen for Ukraine
Det hollandske landshold har ligesom Danmark også valgt at sætte deres spillertrøjer på auktion for at støtte UNICEF’s indsats for Ukraines børn.
Til kampen på Johan Cruijff ArenA vil Ukraines farver også være repræsenteret, da begge landshold vil gå på banen i gule og blå indløbstrøjer for at vise, at de står sammen om deres sympati for situationen i Ukraine.
UNICEF’s indsats i Ukraine og nabolandene
UNICEF knokler lige nu døgnet rundt i Ukraine og i de omkringliggende lande for at levere rent vand, mad, varmt tøj, tæpper, legetøj samt livsreddende medicin og udstyr til jordemødre og læger på hospitalerne.
Fx er over 85 UNICEF-lastbiler allerede nået ind i Ukraine og nabolandene med 858 tons nødhjælpsforsyninger.
UNICEF har også oprettet midlertidige støttecentre, såkaldte Blue Dots, ved de mest benyttede flugtruter, der tilbyder rådgivning og beskyttelse til børn og familier, hjælp med at identificere uledsagede børn samt akut medicinsk hjælp og traumebehandling.
Kontakter
Morten. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Morten BredalPartnership Communication ManagerUNICEF Danmark
Tlf:+45 21 48 18 83mbredal@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


