Her løber kronprinsparret Royal Run ’23
23.1.2023 09:00:48 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Der er lagt op til fem helt store folkefester, når Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg lægger veje til det populære motionsevent Royal Run. Og med offentliggørelsen af hvilke byer D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen besøger og løber med i, kan værtsbyerne begynde at planlægge motionseventet, så både kronprinsparret og de mange deltagere får store oplevelser med hjem.
Kronprinsen er med til at skyde det populære motionsevent i gang Aabenraa 2. pinsedag, hvorefter han tager til Herning og løber et allerede udsolgt Royal Run, derefter drager han til hovedstaden, hvor han skal løbe gennem Københavns og Frederiksbergs gader.
I Aabenraa Kommune er glæden naturligvis stor over, at eventet skal skydes i gang netop dér:
”Vi glæder os helt vildt til Royal Run og til at tage imod H.K.H Kronprins Frederik, vise ham Aabenraa og lade ham løbe en dag fuld af motion og fest i gang i netop vores kommune,” siger borgmester Jan Riber Jakobsen (K).
Kronprinsessen kommer til Nyborg og Nykøbing Falster
H.K.H. Kronprinsesse Mary begynder sin dag med at snøre løbeskoene til Royal Run i Nyborg, hvorefter hun tager til Falsters største by, Nykøbing Falster, og løber med de mange deltagere dér.
”Vi er ved at planlægge en kæmpe folkefest for alle, der vil være med til en uforglemmelig dag. Med Royal Run i Nykøbing går både kommune, frivillige, foreninger og erhvervslivet sammen i ét stort fællesskab for at stable en fantastisk oplevelse på benene, og vi glæder os til, at H.K.H. Kronprinsesse Mary bliver en del af det fællesskab,” lyder det fra Guldborgsund Kommunes borgmester, Simon Hansen (S).
De kongelige skaber en særlig stemning
Hos arrangørerne bag Royal Run er det altid glædeligt at kunne løfte sløret over for byerne, hvem de får besøg af:
”Det er altid ekstra spændende med denne detailplanlægning af Royal Run, hvor vi giver byerne besked om, hvem de kan forvente at få kongelig deltagelse af,” siger administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, der er med i Royal Runs styregruppe.
Danmarks Idrætsforbunds administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen, der ligeledes sidder i Royal Runs styregruppe, tilføjer:
”Kronprinsparrets deltagelse betyder enormt meget for os og for vores værtsbyer. De kongelige er i høj grad med til at skabe den helt særlige Royal Run-stemning, vi kommer til at finde i de fem værtsbyer 2. pinsedag.”
Således fordeler kronprinsparret sig under Royal Run ’23:
- Kronprinsen løber i Aabenraa
- Kronprinsessen løber i Nyborg
- Kronprinsen løber i Herning
- Kronprinsessen løber i Nykøbing Falster
- Kronprinsen løber i København/Frederiksberg
Distancer og nærmere tidsplaner følger.
Status på Royal Run ’23
- Der er pr. 23. januar 2023 solgt 53.270 startnumre
- Herning melder udsolgt, men der er oprettet en venteliste, hvis kapaciteten udvides.
- Der er stadig ledige startnumre til Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Over 30 procent af dem, der har tilmeldt sig Royal Run indtil nu, deltager i et motionsløb for første gang.
- 42 procent har ved tilmelding svaret, at de ikke har deltaget i andre motionsløb end Royal Run før.
OM ROYAL RUN
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
- Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Der var tilmeldt 91.732 deltagere til Royal Run ’22.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelder man sig inden 12. april, får man tilsendt sin startpakke
- Tilmelding og information: royalrun.dk
Nøgleord
Kontakter
Jan Riber Jakobsen (K), borgmester Aabenraa Kommune: 29 32 25 30
Simon Hansen (S), borgmester Guldborgsund Kommune: 25 18 18 16
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder




Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
