Boligsiden

Her får husejerne råd til ekstra store julegaver

Del
Med en prisstigning på fire procent får de danske husejere også råd til julegaver i år. I 15 kommuner bliver der dog råd til at lægge ekstra store pakker under træet, for her er priserne steget mere end 10 procent.

Med en prisstigning på fire procent får de danske husejere også råd til julegaver i år. I 15 kommuner bliver der dog råd til at lægge ekstra store pakker under træet, for her er priserne steget mere end 10 procent.

Det er den tid på året, hvor mange danskere drøner rundt for at finde de helt rigtige julegaver til familie og venner. Nogle af dem, der har bedst råd, er husejerne, som i 2017 i gennemsnit har fået øget værdien på deres huse med fire procent, hvilket giver højere friværdi og kan åbne op for større låneomlægninger og friværdibelåning.

I 15 ud af landets 98 kommuner kan prisstigningen og den øgede friværdi give råd til ekstra store julegaver. Her er husprisernesteget 10 procent eller mere, og allerbedst ser det ud i Guldborgsund, Thisted og Kerteminde, hvor priserne er steget mere end 18 procent.

”Det er markante stigninger, så husejerne har her fået øget deres friværdi, og man kan derfor ikke fortænke dem i, hvis de investerer lidt ekstra i julegaverne i år,” siger kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk Birgit Daetz, der giver følgende råd til husejere, der vil udnytte prisstigningerne til at reducere deres faste udgifter:

”Når boligpriserne i ens område stiger så meget, som i de nævnte kommuner, kan det være en god ide at få lavet en ny vurdering af huset. Viser vurderingen en stor stigning, kan du tage den med ned i banken og få mere fordelagtige lånevilkår ved for eksempel at omlægge banklån til realkreditlån.”

Tre dele af landet stikker ud
Ser vi nærmere på et Danmarkskort, der viser, hvor stigningen i huspriserne har været størst i 2017, stikker især tre dele af landet ud. Det er det nordvestlige Jylland, Østjylland og Syd- og Vestsjælland.

”Stigningerne er størst i nogle af de landsdele, som vi normalt betragter som yderområder, men er der noget, 2017 har vist os, så er det, at vi godt kan pakke vores gamle forestillinger om yderområderne væk. Mange af de her steder har godt nok et lavt udgangspunkt, så der skal ikke så store ændringer i kroner og øre til for at skabe store stigninger. Men det går fremad i de fleste dele af landet – også i yderområderne,” siger Birgit Daetz.

Mens huspriserne er steget mere end 10 i procent i de 15 kommuner, der optræder på listen herunder, er priserne på huse i København og Aarhus steget henholdsvis 3,3 og 1,9 procent.

Kommuner med største prisstigninger på huse i 2017

Kommune

Priser Januar 2017

Priser November 2017

Stigning

Guldborgsund

5.786 kr.

6.856 kr.

18,5 %

Thisted

6.159 kr.

7.291 kr.

18,4 %

Kerteminde

9.809 kr.

11.607 kr.

18,3 %

Lolland

3.574 kr.

4.133 kr.

15,6 %

Kalundborg

7.061 kr.

8.101 kr.

14,7 %

Ringsted

11.175 kr.

12.585 kr.

12,6 %

Kolding

10.803 kr.

12.113 kr.

12,1 %

Vesthimmerland

5.684 kr.

6.342 kr.

11,6 %

Jammerbugt

7.662 kr.

8.509 kr.

11,1 %

Næstved

9.737 kr.

10.785 kr.

10,8 %

Rødovre

24.705 kr.

27.323 kr.

10,6 %

Vejle

10.829 kr.

11.975 kr.

10,6 %

Slagelse

8.953 kr.

9.883 kr.

10,4 %

Herlev

22.742 kr.

25.104 kr.

10,4 %

Hjørring

7.169 kr.

7.911 kr.

10,3 %

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye