Teknologisk Institut

Her er fremtidens foderprotein til grise og fjerkræ

Del

Europæisk ekspertpanel udnævner deres bud på fremtidens klimavenlige fodertyper til husdyr

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

Hvad skal danske landmænd fodre deres grise og fjerkræ med i fremtiden? Det spørgsmål presser sig på, i takt med at en stigende verdensbefolkning efterspørger stadig mere animalsk protein, blandt andet fra grise og fjerkræ.

Kornproduktion til dyrefoder udgør i forvejen knap 80% af det danske landbrugsareal, og dertil kommer en betydelig import af sydamerikansk soja, der medfører blandt andet afskovning, tab af biodiversitet og samfundsmæssige problemer.

Fordi efterspørgslen på svinekød og fjerkræ ventes at stige markant i de kommende år, er der derfor behov for alternative proteinkilder, som både er næringsrige, bæredygtigt produceret og rentable.

Netop disse tre kriterier har dannet grundlag for en ny EU-rapport. Arbejdsgruppens 19 deltagere kommer fra 13 EU-lande og tæller forskere, rådgivere, producenter og interessenter fra relevante brancher.

Kager, alger og insekter
Rapporten fra EIP-AGRI Focus Group er mundet ud i en top 5-liste over alternative foderkilder med særligt potentiale:

  • Brød- og kagerester
  • Grøn biomasse (græs/kløver)
  • Insekter (sort soldaterflue)
  • Mikroalger
  • Mikrobielt proteinfoder (single-cell proteins)

- Fælles for de fem anbefalinger er, at vi har at gøre med foderkilder med et moderat til højt indhold både af proteiner, men også mineraler og vitaminer. Men der er mange andre afledte fordele. Mindre udledning af kvælstof, fosfor og pesticider. Mindre madspild. Bedre ressourceudnyttelse. Bare for at nævne nogle få. Samlet set er disse foderkilder uden tvivl vejen frem for et landbrug, der både skal efterkomme stigende efterspørgsel og krav om en mere bæredygtig produktion, siger sektionsleder Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut. Han har fungeret som koordinator i EU-panelet.

Markedet kalder på opskalering
De fem proteinkilder har hver deres egenskaber, styrker og svagheder. For eksempel har brød og kage en lavere næringsværdi end de andre kandidater på listen. Til gengæld er bageribranchen veletableret, hvorfor denne løsning relativt hurtigt kan udbredes på EU-plan. Og netop volumen er en faktor, fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann:

- Der forskes, udvikles og produceres intenst, når det handler om både grøn biomasse, insekter, mikroalger og bakterielle proteiner. Der skyder stadig flere virksomheder op, som satser på de her områder. Men vi har brug for en hurtig opskalering i storindustriel skala. Det vil give både forsyningssikkerhed og rentabilitet. Det er det, der skal til, for at markedet vil tage produkterne til sig. Til det formål har vi brug for et åbent og stærkt netværk, gode partnerskaber på tværs af forskning og industri og flere midler til forskning, udvikling og opskalering siger Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut deltager i flere projekter og produktionsforsøg for at undersøge potentielt nye foderkilder. Klik på titlerne for mere info:

Insekter – Produktion og projekter 

Marker med mikroalger skaber fremtidens bæredygtige protein: 

Grøn biomasse: Projekt - SUBLEEM 2.0 

Nøgleord

Kontakter

Lars-Henrik Lau Heckmann, ph.d., sektionsleder, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1537, mail: lhlh@teknologisk.dk

Billeder

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox
Download

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

 

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Juan Farré overtager posten som administrerende direktør for Teknologisk Institut30.6.2020 13:38:21 CESTPressemeddelelse

Teknologisk Institut, Danmarks førende innovationsinstitut med 1100 medarbejdere, har meddelt, at Søren Stjernqvist i efteråret ønsker at fratræde som administrerende direktør efter 20 år i stillingen og 39 år i organisationen. Søren Stjernqvist fortsætter på posten, indtil Juan Farré tiltræder som ny administrerende direktør den 1. oktober 2020. Juan Farré kommer fra en stilling som CTO i FORCE Technology. Han er kommercielt orienteret, politisk vidende, international i sit virke og har dybdegående indsigt i GTS-systemet, som er Teknologisk Instituts DNA. Ud over jobbet som Group CTO hos FORCE Technology har Juan Farré tidligere været CEO hos Delta, Ernitec og NKT, samt Vice-President for Global Sales hos NetTest. Juan Farré har desuden en PhD fra DTU i Optical Communication Systems. Teknologisk Institut har igennem mere end 100 år styrket danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og medarbejdernes faglige ekspertise. Gennem innovative resultater skaber Teknologisk Ins

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum