Miljøministeriet

Her er finalisterne i kampen om at blive Danmarks vildeste kommune – og vinde én mio. kr.

Del

Miljøminister Lea Wermelin og juryen sender nu 10 VILDE kommuner videre i konkurrencen, hvor målet er at få meget mere vild natur i Danmark. Alle landets 98 kommuner er med i ny folkebevægelse for vild natur.

Det er væltet frem med vilde blomsterbede, højt græs, kilometerlange kvashegn og stenrev overalt i landet, siden miljøminister Lea Wermelin i marts 2021 kickstartede konkurrencen om at blive Danmarks ”vildeste” kommune.

I halvandet år har alle landets 98 kommuner knoklet for at skabe mere vild natur både til lands og til vands i kampen for at vinde titlen. Det er der kommet nogle fantastiske biodiversitetsprojekter ud af, som tilsammen har givet naturen mere plads i Danmark.

Juryen, som består af Morten D.D. Hansen, Søren Ryge Petersen, Vicky Knudsen, H.P. Geil, Sofie Graarup Jensen, Philip Hahn-Petersen, Lydia Callesen og Signe Normand har vurderet alle naturprojekterne og er nu klar til at pege på 10 kommuner, som har gjort en ekstraordinær indsats og derfor er gået videre til finalen:

Giv din stemme til kende!

Næste gang dommerpanelet mødes, skal de finde vinderen af konkurrencen – og det bliver med borgernes stemmer i hånden.Miljøminister Lea Wermelin og resten af juryen inviterer nemlig alle danskere til at afgive deres stemme.

- Jeg er blæst fuldstændig bagover af den folkebevægelse, vi har sat i gang for mere vild natur i Danmark. Alle har været med til at give naturen mere plads, lige fra plejehjem og skoler til folks egne baghaver. Det bliver svært at finde en vinder blandt 10 så gode naturprojekter. Derfor vil vi meget gerne høre, hvem danskerne synes fortjener at vinde titlen som Danmarks vildeste kommune, siger miljøminister Lea Wermelin.

Borgernes stemme kommer til at vægte ligeså meget som en jurys stemme. I tilfælde af stemmelighed vil borgernes ønske vægte højest.

- Det har været så livsbekræftende at læse alle kommunernes beskrivelser. Der arbejdes målrettet med biodiversitet overalt – hvilken ændring er det ikke i forhold til for 10 år siden!

Selvfølgelig var det svært at vælge, for når man vælger, er man også nødt til at vælge fra, og vi har valgt nogle virkelig gode projekter fra. Det gjorde lidt ondt, siger meddommer og biolog Morten DD Hansen.

Vinderen kåres ved et kåringsevent d. 19. september. Det bliver et brag af et show, som kan følges live på Facebook.

Stem på Danmarks VILDESTE kommune her.

Du kan også se korte videoer, hvor kommunerne fortæller om deres naturprojekter, og hvorfor de synes de fortjener sejren.

Fakta om konkurrencen

  • Den 5. februar 2021 inviterede miljøminister Lea Wermelin alle landets 98 kommuner til at dyste om at blive Danmarks VILDESTE kommune.
  • Samtlige landets 98 kommuner har tilmeldt sig kommunekonkurrencen.
  • Alle kommunerne har indsendt en Finale Grønbog, hvor de beskriver, hvad de har gjort af VILDE tiltag i deres kommune. Læs mere om processen her.
  • Den Danske Naturfond giver vinderen af konkurrencen en million kroner til et vildt naturprojekt. Læs mere om præmien her.
  • Kommunekonkurrencen er en del af kampagnen ’Sammen om et VILDERE Danmark’, der har til formål at gøre den danske natur VILDERE til gavn for biodiversiteten. Det skal ske ved at få både kommuner og danskerne generelt til at dyrke, hylde og omfavne den vilde natur. Læs mere om kampagnen her.
  • Dommerpanelet leder efter det mest fantastiske biodiversitetsprojekt. Projekterne bedømmes blandt andet på idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden om vild natur og naturens egenskaber til borgerne. Læs mere om bedømmelseskriterier her.
  • Biodiversiteten er i tilbagegang overalt i verden. Arter uddør hurtigere end nogensinde før, og en mio. dyre- og plantearter er i fare for at uddø.

Yderligere oplysninger:

Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf. 24771130, e-mail: miblb@mim.dk

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)

Tlf:+45 2091 5901

Billeder

Information om Miljøministeriet

Miljøministeriet
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

+45 38 14 21 42https://mim.dk/

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum