Her er DM-ugens første guldvindere
21.6.2023 20:17:59 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

DM-ugens allerførste guldmedaljer er uddelt. Hele 218 danske mestre i 40 forskellige idrætsgrene skal fordeles i de kommende dage under DM-ugen, og det første mesterskab er netop blevet afviklet i petanque (triple mix). Vinderne blev Anni Hejendorf, Peter Ellekær (Starpetanque) og Claus Kulmbach (Føvling Petanque).
I unikke rammer i hjertet af Aalborg demonstrerede landets bedste petanquespillere, at præcision, koncentration og koldblodighed er en nødvendighed i petanque på topplan.
Der var spænding til det sidste, og det var millimeter, der afgjorde det danske mesterskab i petanque triple mix. De nykårede danske mestre fra Startpetanque og Føvling Petanque var naturligvis lykkelige for sejren, som de sikrede sig ved at vinde over landsholdsspillerne Maria Saxild-Laursen, Morten Saxild Hansen (Boule Hedebo) og Jan Kristensen (Starpetanque):
”Det var en fantastisk oplevelse at spille her i Aalborg. Der var ekstra tænding på, da der var direkte tv og masser af publikum. Vi håber, at petanque fortsat er en del af DM-ugen, for disse rammer er helt unikke for sporten,” udtaler en af guldvinderne Claus Kulmbach (Føvling Petanque).
Med danmarksmesterskabet i petanque er DM-ugen for alvor i gang. I de kommende dage skal der findes 217 danske mestre mere i alt fra bowling til cykling.
Fakta om DM-ugen
• DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
• Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
• DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
• Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg.
• Hvis man ikke kan være til stede i Aalborg, kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio, hvor der i alt sendes omkring 60 timer fra DM-ugen.
• Det er anden gang, DM-ugen afholdes, og debuten fandt sted sidste år – også i Aalborg. I 2024 går værtsbystafetten videre til Herning.
• Se mere på www.dmugen.dk
Yderlige information
Rikke Vedel Lassen, presseansvarlig i Dansk Petanque Forbund, mobil 21 63 24 45
Jacob Bech Andersen, kommunikationskonsulent DIF/DM-ugen, 24 41 12 13
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Begejstring og fremtidsperspektiver22.2.2026 10:12:32 CET | Pressemeddelelse
39 danske atleter fordelt på syv forskellige idrætsgrene har kæmpet for de rød-hvide farver ved OL i Milano Cortina. DIF vender i den grad tommelfingeren opad for den samlede danske indsats, som slutter med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup.
Danmark vinder OL-sølv i speedskating21.2.2026 18:24:11 CET | Pressemeddelelse
Viktor Hald Thorup har sikret Danmarks blot anden vinter-OL medalje nogensinde.
Skiskytte bærer den danske fane til OL-afslutning20.2.2026 15:14:35 CET | Pressemeddelelse
Anne de Besche skal gå i spidsen for det danske OL-hold ved afslutningen af vinter-OL på søndag.
Malte Setkov er ny mand i ishockeylandsholdets OL-trup8.2.2026 17:39:55 CET | Pressemeddelelse
Den 27-årige back skrives ind i truppen efter at have været samlet med landsholdet de sidste fire dage. Malte Setkov er nu kampklar til de kommende OL-kampe.
DANSKE ATLETER KLAR TIL OL-ÅBNING6.2.2026 14:04:12 CET | Pressemeddelelse
Denise Dupont og Jesper Jensen Aabo er fanebærere, når en stor gruppe danske atleter fredag aften deltager ved åbningen af vinter-OL i Milano Cortina 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

