Her er detaljerne i den nye politiske aftale om nye sommerhusområder og styrket naturhensyn
19.12.2018 11:07:32 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der står bag den nye politiske aftale, der samtidig sikrer mere sammenhængende naturområder, rent grundvand gennem bynær drikkevandsskov og mere urørt skov.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) udtaler:
”Jeg er rigtig glad for, at vi endelig fik aftalen om nye sommerhusområder på plads. Den har været længe undervejs og vil styrke det dansk turisme. Vi giver tilladelse til 2.200 nye sommerhuse. Blandt andre Ringkøbing-Skjern Kommune, der nu kan komme videre med deres ambitiøse projekt med en feriepark ved Søndervig.”
Nye sommerhusområder og statslig skovrejsning
Sommerhusområder er et vigtigt omdrejningspunkt for turismen uden for de store byer. De er med til at understøtte butikslivet og skabe liv og arbejdspladser i hele landet.
Den nye politiske aftale, der følger op på aftalen om Danmark i bedre balance fra 2016, imødekommer ønsker om nye sommerhusområder fra 20 af landets i alt 78 kystkommuner og giver mulighed for at udlægge 2.178 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Samtidig sker der til-bageførsel af i alt 1.437 ubebyggede sommerhusgrunde.
Aftalen indebærer desuden en styrkelse af naturen i forbindelse med Grønt Danmarkskort, yderligere midler til statslig skovrejsning, så der samlet kan etableres yderligere ca. 150 ha bynær drikkevandsskov og midler til mindst 35 ha urørt skov på private arealer.
Med aftalen sætter regeringen desuden gang i en ny ansøgningsrunde for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder med frist for kommunernes ansøgninger 1. december 2019.
Fordeling af sommerhusgrunde
Nedenfor ses fordelingen af de kommende sommerhusgrunde blandt de 20 kystkommuner:
- Assens Kommune: 14 grunde
- Faxe Kommune: 22 grunde
- Faaborg-Midtfyns Kommune: 40 grunde
- Hedensted Kommune: 194 grunde
- Hjørring Kommune: 79 grunde
- Jammerbugt Kommune: 29 grunde
- Lemvig Kommune: 146 grunde
- Lolland Kommune: 168 grunde
- Mariagerfjord Kommune: 15 grunde
- Nordfyns Kommune: 97 grunde
- Odder Kommune: 72 grunde
- Ringkøbing-Skjern Kommune: 483 grunde
- Stevns Kommune: 18 grunde
- Syddjurs Kommune: 340 grunde
- Sønderborg Kommune: 190 grunde
- Varde Kommune: 99 grunde
- Vordingborg Kommune: 24 grunde
- Ærø Kommune: 58 grunde
- Aabenraa Kommune: 24 grunde
- Aalborg Kommune: 75 grunde
Nøgleord
Kontakter
- Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk.
- Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 91 356996 / jefed@mfvm.dk
- Thomas Jensen, Socialdemokratiet, tlf. 61624178
- Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, tlf. 61624231
- Torsten Schack Pedersen, Venstre, tlf. 61624260
- Mai-Britt Kattrup, Liberal Alliance, tlf. 61624574
- Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti, tlf. 61624762
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
