Her er der flest dårlige energimærker

Når en bolig skal sælges, skal den have en gyldig energimærkning, så boligkøbere nemt og hurtigt kan få et indtryk af boligens såkaldte energieffektivitet. Men er det egentlig så afgørende, hvilket bogstav, der står på energimærket? Ja, for det er ikke kun den lune luft i stuen, der siver ud gennem utætte vinduer og dårligt isolerede tage, det samme gør pengene, der går til de heftige energiregninger.

Energistyrelsen har lavet et system, hvor energimærkningen spænder fra A til G, og for hver enkelt bolig i udbud kan man som køber gå ind på hjemmesiden sparenergi.dk og se, hvilke forbedringer der skal til for at forbedre energimærket.

Geografisk er der stor forskel på, hvor boligerne med de dårligste energimærker F og G ligger. Boligsiden.dk har undersøgt andelen af energimærker i alle landets kommuner i forhold til det samlede udbud i området. Undersøgelsen viser, at det er i landets ø-kommuner, det halter mest med andelen af energirigtige huse.

”Et godt eksempel er Ærø, hvor mere end 60 procent af husene har energimærke F eller G. Det er en rigtig stor andel, og forklaringen er, at der her er tale om et marked med mange ældre huse, der ikke er blevet energirenoveret i tidens løb. Og det kan være, fordi ejeren vurderer, at det ikke kan betale sig i forhold til udgiften. Samme tendens gør sig gældende i mange dele af yderområderne,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

En uoverskuelig opgave
Hos Bolius, Boligejernes Videncenter – en organisation, der er ejet af foreningen Realdania – er man vel vidende om udfordringen. Bygningskonstruktør og fagekspert Tue Patursson understreger netop, at man skal sørge for at energirenovere sit hus løbende, mens man bor der, så man ikke ender med at stå over for en uoverskuelig opgave ved boligsalget.

Man bør derfor ikke kun udbedre energiforhold med det ene formål at forbedre energimærket i forbindelse med et salg. Går man i stedet i gang tidligere, øger man muligheden for at tjene sin investering hjem, spare på varmeregningen og ikke mindst forbedre komforten i dagligdagen.

”Lav energiforbedringer for indeklimaets, dit eget forgodtbefindende, husets og miljøets skyld. Tænk dem ind løbende, så du slipper for kolde ydervægge og træk fra vinduerne, mens du bor i huset. Og sørg så for at plukke de lavt hængende frugter. Skift termostaterne fra 1940’erne ud og isolér varmerørene, og så er jeg sikker på, at du også hurtigt mærker en forskel på pengepungen,” siger Tue Patursson.

Svært at tjene på energirenovering
Tager vi udgangspunkt i et hus på føromtalte Ærø med en udbudspris på 425.000 kroner, viser et regnestykke på sparenergi.dk, at boligen kan renoveres fra energimærke G til C for 338.500 kroner. Renoveringen giver en årlig besparelse på 20.700 kroner. Det betyder, at man skal bo i huset i mere end en generation for at tjene pengene hjem.

Heller ikke på prisen er der store værdistigninger at hente. Følger man en analyse lavet af Copenhagen Economics, kan man ellers tjene mellem 40.000 og 50.000 kroner for hvert trin, man forbedrer sit energimærke. Regnestykket er imidlertid baseret på et hus på 100 kvadratmeter til tre millioner kroner. Analysen holder derfor ikke på huse med markant lavere udbudspriser.

”Huset på Ærø koster en syvendedel af standardhuset, så man får naturligvis ikke lige så stor en værdistigning. Måske kan energirenoveringen fra G til C på Ærø give en værdistigning på mellem fem og 10 procent i alt. Så økonomisk set øger det ikke værdien nu og her, men summen af de positive forhold kan uden tvivl gøre en energirenovering relevant for mange,” siger Birgit Daetz.

Top 10: Kommuner med størst andel af villaer og rækkehuse i udbud med energimærke F og G

Kommune	Andel
Ærø Kommune	60,6 %
Langeland Kommune	49,8 %
Samsø Kommune	45,6 %
Læsø Kommune	45,0 %
Lolland Kommune	37,4 %
Vordingborg Kommune	36,0 %
Guldborgsund Kommune	32,8 %
Tønder Kommune	31,9 %
Odsherred Kommune	29,0 %
10. Bornholm Kommune	28,9 %

Energiregnskab fra sparenergi.dk på bolig på Ærø med energimærke G. Udbudspris: 425.000 kr.

Forbedring	Årlig besparelse	Investering
Montage af termostatventiler	1.300 kr.	4.000 kr.
Isolering af varmefordelingsrør i kælder skunkrum	700 kr.	7.800 kr.
Efterisolering af loftsrum med 400 mm. Isolering og fjernelse af eksisterende isolering	600 kr.	8.200 kr.
Udvendig efterisolering af kvistfront og sider med 250 mm.	300 kr.	10.000 kr.
Indvendig isolering af skråvægge	900 kr.	10.400 kr.
Isolering af uisoleret gulv mod uopvarmet kælder med 250 mm. isolering	1.400 kr.	11.500 kr.
Isolering af skunkrum	2.900 kr.	15.500 kr.
Udskiftning af uisolerede døre med enkeltlagsruder til nye med 3 lags energirude	900 kr.	16.200 kr.
Efterisolering af hanebåndsloft med 300 mm. Isolering	700 kr.	19.000 kr.
Nedrivning af eksisterende krybekælder og etablering af nyt terrændæk med 400 mm. Isolering	2.600 kr.	90.600 kr.
Indvendig efterisolering af ydervægge	8.400 kr.	145.300 kr.
I alt	20.700 kr.	338.500 kr.