Her er de nye restauranter, der rækker ud efter Michelin-stjernerne
6.9.2021 08:06:15 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mandag den 13. september bliver der krydset fingre på de danske restauranter, der har ambitioner om at springe ud på den gastronomiske stjernehimmel.
Det er den dag, Michelin uddeler de eftertragtede stjerner, som blåstempler restauranterne og får ordrebogen til at bugne.
Danske Spil kommer her med fem bud, hvilke restauranter der har de største chancer for at få tildelt en Michelin-stjerne.
Favoritten ligger i København og laver japansk mad.
- Sushi Anaba er en restaurant i europæisk klasse, og vi tror på, der er gode chancer for, at den får sin første Michelin-stjerne, siger Søren Andersen, der er pressechef i Danske Spil.
Chancen for, at Sushi Anaba får tildelt en stjerne af Michelin, er på cirka 60 procent, vurderer Danske Spil, der giver odds 1,60 for, at det sker.
En stjerne til Vejle? Eller endnu en til Aarhus?
Ikke langt efter på favoritlisten til at få en Michelin-stjerne ligger The Samuel.
Københavnerrestauranten bliver drevet af Jonathan Berntsen, der tidligere har haft en Michelin-stjerne med Restaurant Clou, og har ifølge Danske Spil cirka 40 procents chance for at få den eftertragtede anerkendelse.
- Clou havde en sikker stjerne, indtil restauranten lukkede. The Samuel er samme mands værk, og omgivelserne er mere luksuriøse end Clou, så chancerne er forholdsvis gode, siger Søren Andersen.
Og så kommer restauranterne ellers som en stjernerække på mælkevejen i forhold til chancerne for at komme på listen med Michelin-restauranter.
Der er odds 3 på, at både Lyst i Vejle og østjyske Substans får en stjerne.
- Niveauet er der, men har Michelin været forbi?, spørger Danske Spils pressechef med henvisning til, at Michelin har haft en tendens til at fokusere på restauranterne i hovedstadsområdet.
Og i nogen grad på Aarhus, hvor Substans ligger.
- De mistede stjernen, da de lukkede. Nu er de genåbnet med større ambitioner og langt større komfort, konstaterer Søren Andersen og understreger, at der dog formentlig er større chance for, at Michelin-stjernen ikke kommer til at stråle over den øverste etage af Pakhusene i Aarhus Ø i denne omgang.
Der er odds 1,33 på, at Substans ikke får en stjerne, og det samme gør sig gældende for Lyst.
Skal Sønderborg eller Rønde på Michelin-kortet?
Godt en halv times kørsel nordøst for Substans ligger Moment.
Rønde-restauranten gør det godt, og folkene bag har med dogmet om at vise omtanke for naturen på mange måder kørt sig i stilling til en Michelin-stjerne.
- De flugter Michelins nye bæredygtige profil fuldkommen, konstaterer Danske Spils pressechef, Søren Andersen.
Vurderet ud fra oddset, der ligger på 3,50, skal der dog en lille overraskelse til, hvis Moment skal have en Michelin-stjerne.
Samme odds er der på, at Sønderborg-restauranten Syttende med Masterchef-dommer Jesper Koch i spidsen får tildelt en stjerne af Michelin-feinschmeckerne.
- De har service, udstyr og mad til en stjerne, og Jesper Koch er et navn, også i det franske, siger Søren Andersen og vender tilbage til Michelin-anmeldernes smag for restauranter omkring de store byer.
- Spørgsmålet er udelukkende, om Michelin har været forbi Syttende.
Her er hele Danske Spils liste med de største danske favoritter til at komme på Michelins stjernekort:
- Sushi Anaba (København): Ja/Nej 1,60-2,20
- The Samuel (København): 1,85-1,85
- Lyst (Vejle): 3,00-1,33
- Substans (Aarhus): 3,00-1,33
- Den Røde Cottage (København): 3,50-1,25
- Selma (København): 3,50-1,25
- Moment (Rønde): 3,50-1,25
- Syttende (Sønderborg): 3,50-1,25
Du kan finde alle spil på uddelingen af Michelin-stjerner her: https://danskespil.dk/oddset/sports/event/5164105/underholdning/danmark/danmark-michelin-stjerner/michelin-stjerner-2021-special
Yderligere info:
-Søren Andersen, pressechef i Danske Spil, mail: soan@danskespil.dk, tlf: 20152062
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Gevinst i Lotto skal brændes af: ”Vi har vundet pengene for at bruge dem!”3.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Familie fra Aalborg vinder 1.000.000 i Lotto og bruger dem alle på tid og oplevelser sammen. ”Det er levepenge, som går lige ind i oplevelsesbudgettet,” fortæller vinderen.
Danske Spil sænker tour-odds på Vingegaard1.6.2026 11:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter Jonas Vingegaards historiske sejr i Giro d’Italia sænker Danske Spil sænke oddset på han vinder Tour de France.
Danske Spil tæt på millionærmilepæl1.6.2026 09:29:31 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – så nu er Danske Spil snublende tæt på at runde vild millionærmilepæl
Christian Eriksen hjem til Fyn? OB er tredjefavorit hos Oddset30.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ajax er favorit hos Oddset, men OB’s bånd til Christian Eriksen gør fynboerne til en opsigtsvækkende outsider, hvis landsholdsstjernen forlader den tyske nedrykker Wolfsburg.
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
