


Her er de nominerede til RENOVER prisen
Modehus, pakhus, parcelhus? Boligbyggeri, betonsilo eller bondegård? De seks projekter, der skal dyste om at vinde RENOVER prisen 2018, er nu fundet blandt 182 indstillede projekter fra hele landet.
De seks nominerede til RENOVER prisen 2018 er:
- BONDEGÅRDEN I HAVREHOLM, privat bolig m. erhverv, Hornbæk
- KORNGÅRDEN I BALLERUP, almennyttigt boligbyggeri, Ballerup
- MULTIKULTURHUSET I SØNDERBORG, kulturhus, Sønderborg
- MODERNISERET HOSBYHUS I HERNING, privat bolig, Herning
- RØMERHUS I AARHUS, erhverv og shopping, Aarhus
- THE SILO I NORDHAVN, luksusboliger og restaurant, København Ø
Det er sjette gang, RENOVER prisen uddeles, men det er første gang, at der er to private parcelhuse med blandt de nominerede projekter. I arbejdet med at udvælge de nominerede projekter har nomineringsudvalget vurderet projekterne i forhold til syv nomineringskriterier: Eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.
Formanden for nomineringsudvalget Gøsta Knudsen glæder sig over den store spændvidde, der har været blandt årets indstillede projekter:
”Årets indstillede projekter er meget alsidige. Det opleves i de projekter, der er nomineret, hvor vi både har en privat bondegård og et stort mode- og kontorhus. Det er RENOVER prisens formål at fremhæve forbilledlig renovering til inspiration for andre, og man må sige, at årets nominerede projekter har potentiale til at inspirere til mange forskellige renoveringer,” siger Gøsta Knudsen, tidligere stadsarkitekt i Aarhus og formand for nomineringsudvalget.
Det er et valgkollegie bestående af 70 udpegede medlemmer fra branchen, der får det endelige ord. Henover sommeren skal de stemme om, hvilket projekt der skal løbe med titlen som Danmarks bedste renoverings 2018 og få en check med sig hjem på 100.000 kr. Vinderen kåres ved en prisfest den 6. september.
Billeder af projekter ses vedhæftet. Ved brug af billederne skal Carsten Ingemann krediteres.
Sekretariat for RENOVER prisen 2018
Gammel Kongevej 3E, 1610 København V
Pressekontakt:
Marie Louise Plenborg
Telefon 5372 7453
E-mail presse@renover.dk
WWW.RENOVER.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise Plenborg
Telefon 5372 7453
E-mail presse@renover.dk
Billeder






Vedhæftede filer
Information om Renoverprisen
GL.Kongevej3E
1610 Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Renoverprisen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Renoverprisen
Vinderen af Renoverprisen 2023 skal findes blandt 18 favoritprojekter2.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra transformationen af Tranekollegiet i Aarhus til en omfattende renovering af Amager Centret. Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet, og 18 projekter er dermed ét skridt nærmere titlen som Danmarks bedste renovering.
Renoverprisen 2023 skal findes blandt 182 indstillede projekter2.3.2023 10:19:04 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsperioden til Renoverprisen 2023 er slut, og i år er 182 projekter blevet indstillet. Det er det højeste antal indstillinger siden 2018. Det er nu op til nomineringsudvalget at nominere seks projekter. Derudover byder Renoverprisen 2023 på en specialpris, der hylder det lille projekt med stor effekt.
Så skal Danmarks bedste renovering findes – indstil dit projekt nu2.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kender du Danmarks bedste renoveringsprojekt? Så kan du fra i dag indstille det til Renoverprisen 2023.
Her er Danmarks bedste renoveringer 20229.9.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blev transformationen af en gammel fabriksbygning på Fyn, en historisk retsinstitution i Aarhus og et fængsel fyldt med kultur i Horsens, der torsdag aften løb med titlerne som Danmarks bedste renoveringer 2022.
Ni nominerede projekter i spil om at vinde Renoverprisen 202230.6.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni vidt forskellige bygninger er kommet igennem nåleøjet og nomineres nu til Renoverprisen 2022, der kårer Danmarks bedste renovering. I anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum skal der i år kåres tre vindere i forskellige kategorier.