Her er de nominerede til den nordiske madpris Embla 2021
16.12.2021 09:53:44 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Hvem er bedste råvareproducent i hele norden? Hvem er den bedste nordiske madiværksætter? Og hvem har det bedste koncept, der bidrager til at udvikle børn og unges viden og kundskaber i forhold til bæredygtighed og nordisk mad og madkultur?
De syv nordiske landbrugsorganisationer der står bag den nordiske madpris, Embla, har nu fundet de nominerede til Embla 2021.
Embla er en fælles nordisk madpris, skal styrke den fælles nordiske madidentitet, kultur og øge interessen for nordisk mad uden for Norden.
- Juryen har lagt vægt på, at de syv indstillede danske kandidater har vist nytænkning, men med respekt for de nordiske traditioner og fødevarekultur. Samtidig har kandidaterne alle vist at passion, innovation og fokus på bæredygtighed kan skabe en forretning eller et projekt, der gør en forskel i samfundet,” siger Mette Gammicchia, Chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer.
I alt er der kommet 370 indstillinger ind fra de syv deltagende nordiske lande.
Der er syv kategorier indenfor Embla-prisen; Nordisk madhåndværker, Nordisk råvareproducent, Nordisk mad til mange, Nordisk madkommunikatør, Nordisk maddestination, Nordisk madiværksætter og Nordisk mad til børn og unge.
I sidstnævnte kategori er Arla MADlejr nomineret.
- Nomineringen er en stor anerkendelse af vores arbejde for, at børn og unge skal få gode, sunde og bæredygtige madvaner med sig videre i livet. Det er vigtigt, at vi som samfund hjælper børn og unge til madmod og maddannelse, og nomineringen vil hjælper os med til at gøre endnu mere opmærksom på, at vi skal tænke nyt i vores indsatser for og med børnene, siger Sanne Vinther, direktør Arla Fonden.
Priserne sætter fokus på råvarer og produktionsmetoder, bæredygtige koncepter, kommunikation samt de professionelle, der står bag det hele.
Embla hylder det ypperste i det nordiske køkken og er med til at styrke den nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad og de bedste koncepter uden for Norden.
Formålet med prisen er at få delt viden og erfaringer fra alle de nordiske lande. Prisen uddeles i Oslo den 11. marts 2022.
Den danske jury er:
Pelle Øby Andersen, Food Organisation of Denmark
Mads Marschall, Sol Over Gudhjem
Lars Hvidtfeldt, Godsejer, Formand, Dansk Quinoa Group
De syv danske nominerede til Embla-prisen 2021 er:
Nordisk madhåndværker 2021: Fangst
Nordisk råvareproducent 2021: Frederiksdal Kirsebærvin
Nordisk mad til mange 2021: Junkfood
Nordisk madkommunikatør 2021: Det Grønne Museum
Nordiske maddestination 2021: Melstedgård, Bornholm
Nordisk madiværksætter 2021: Nordic Tempeh/Contempehrary
Nordisk mad til børn og unge 2021: MADlejr ved Arla Fonden
De syv nominerede for hvert af de nordiske lande kan findes på emblafoodaward.com.
Kontakter
Yderligere kontakt via Mille Marie Christensen, presserådgiver, Landbrug & Fødevarer, 61702047, mic@lf.dk. Eller Mette Jasper Gammicchia, chef for Marked & Ernæring, Landbrug & Fødevarer, 2724 5668, mjg@lf.dk
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer ansætter ny direktør for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. ”En stærk profil på et vigtigt tidspunkt”2.11.2026 13:05:00 CET | Pressemeddelelse
Charlotte Vilstrup Castle bliver ny direktør i Landbrug & Fødevarer med ansvar for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. Dermed er den nye koncernledelse komplet. Charlotte Vilstrup Castle er uddannet cand.med.vet. og har en master i ledelse. Hun kommer fra en stilling som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen og tiltræder 1. december.
Ny organisering skal ruste Landbrug & Fødevarer til fremtiden29.10.2026 13:35:22 CET | Pressemeddelelse
Med en række markante organisatoriske ændringer skærper organisationen nu sin evne til at skabe politiske resultater for medlemmerne i en virkelighed, hvor fødevareerhvervet spiller en stadig større samfunds- og geopolitisk rolle.
Godt nyt for økologiske landmænd: EU vil fjerne 48-timersregel22.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt fra Bruxelles for danske økologiske landmænd – ikke mindst producenter af mælk og æg.
L&F på linje med juraeksperter: Der mangler lovhjemmel15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har reelt bremset et helt erhverv ved at indføre et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Det er et vidtgående indgreb, der mangler den grundlæggende lovhjemmel, mener Landbrug & Fødevarer, der netop har afgivet høringssvar i sagen.
Bornholmsk landmand vinder pris for at udbrede proteinafgrøder5.10.2026 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Planteproducent Christian Møller Holm vinder Familielandbrugets Initiativpris 2026 for sit arbejde med dyrkning og afsætning af proteinafgrøder på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
