Freeway

Her er de nominerede til Årets Forfatter

Del
Online boghandlen Plusbog.dk har netop offentliggjort navnene på de tre forfattere, boghandlen nominerer til Årets Forfatter 2019.

Online boghandlen Plusbog.dk belønner hvert år i forbindelse med Bogforum en dygtig, dansk forfatter med prisen som Årets Forfatter. 

Nu er boghandlen klar til at løfte sløret for de tre kandidater, der er med i opløbet til årets pris. 

”Det har været enormt vanskeligt at snævre feltet af nominerede ind til blot tre kandidater. Vi er hos Plusbog.dk stolte af, at vi med prisen kan anerkende forfattere, der med deres fantastiske evner og arbejde hver eneste dag bidrager til, at vi alle kan læse hele livet,” siger Mia Wagner, direktør i Plusbog.dk.

De nominerede til Årets Forfatter er: 

Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof, der står bag den elskede serie om privatdetektiven Thomas Ravn og hunden Møffe. Katz Krefelds nyeste bog i serien med titlen ’Skytsengel’ udkommer i denne uge, og mange læsere ser frem til at finde ud af, hvilke udfordringer Ravn denne gang bliver udsat for i opklaringsprocessen. 

Katrine Engberg, People’sPress, som bliver ved med at begejstre krimilæsere med sin serie om Kørner og Werner. Katrine Engberg udkom i september med sin fjerde bog ’Vådeskud’, og den strøg hurtigt til tops på Plusbog.dks bestsellerliste. Produktive Engberg er allerede så småt i gang med den næste spændende krimi.

Sara Blædel, Politikens forlag, der har fået massevis af læsere til i spænding at sluge side efter side i serien omLouise Rick. Hun har i de seneste år skrevet på serien om Ilka, men nu er hun snart tilbage med den længe ventede fortsættelse i Louise Rick-serien. ’Pigen under træet’ udkommer den 15. november.

”De tre nominerede til prisen som Årets Forfatter er alle forfattere, der er højt elskede af Plusbog.dks medlemmer. De begejstrer massevis af bogelskere landet over med deres altid exceptionelle læseoplevelser, og ikke nok med det har de også alle læsere i det store udland. Det er flot og noget, vi i bogdanmark kan være stolte af,” siger Mia Wagner.

Vinderen bliver offentliggjort på Bogforum 2019 lørdag den 16. november klokken 17 på Stand E Syd-Bella Scenen, samtidig med at Plusbog.dk også løfter sløret for, hvem der løber med Danish Book Blog Award.

Sidste års vinder af prisen var Anne Mette Hancock, der blandt andet vandt for hendes evne til at skabe et opslugende universer og hendes valg om at tage relevante, etiske emner op til debat.

For yderligere oplysninger: 

Pressekontakt Charlotte Thøming 23 95 48 58

Nøgleord

Information om Freeway

Freeway
Freeway
Brovej 20A
8800 Viborg

https://www.freeway.dk/

Online boghandlen Plusbog.dk er en af de største online boghandler i Danmark. Plusbog.dk er en del af Freeway-koncernen, der har hovedsæde i Viborg. Mia Wagner er koncerndirektør og direktør for Plusbog.dk.

Følg pressemeddelelser fra Freeway

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freeway

Hvad snakkede de danske singler mest om i 2021 - Dating.dk ser tilbage på året der gik27.12.2021 11:22:01 CET | Pressemeddelelse

Kærlighed efter 2 år med Corona 2021 er snart ved vejs ende og her ved årets afslutning raser Covid-19 pandemien stadigvæk verden over. I snart 2 år har Corona-restriktioner fyldt meget. Nedlukninger, afstandskrav og forsamlingsforbud har gjort det svært for os at være sociale, og ensomhed, afsavn og hudsult er følelser som mange af os har kunne nikke genkendende til. På Dating.dk har vi da også oplevet en markant vækst i antallet af nye profiler og i aktiviteten blandt vores medlemmer. Måske bl.a. fordi man ikke har kunne mødes og date på normalvis. Men hvordan er det så gået for alle dem, som har søgt mod Danmarks største datingsite? Hvordan er deres syn på kærligheden her hvor 2021 lakker mod enden? Læs med og bliv klogere på året der gik, for alle singlerne på Dating.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye