Codan Forsikring

Her er de fem ting, vi frygter at få stjålet i juleferien

Del
Flere af genstandene, vi ikke vil miste, er desværre også på listen over ting, som højst sandsynligt forsvinder, hvis der er indbrud. Codan har samlet gode råd til at undgå, at tyven tager dem med.

Skulle en ubuden gæst kigge forbi i juletiden, så er der specielt fem ejendele, vi helst ikke vil have, at tyven tager med.

En rundspørge blandt 1.200 danskere fra hele landet, foretaget den 8.-22. december af forsikringsselskabet Codan, afslører, at vi er mest bekymrede for at få stjålet:

  1. Betalings- og ID-kort
  2. Arvestykker
  3. Fotoalbum
  4. Computere, tablets og elektronik
  5. Smykker og ure

”Svarene viser tydeligt, at vi frygter identitetstyveri, og det er samtidig en kriminalitetsform, som desværre fylder mere og mere i vores skadestatistik,” siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.

Det går tyven efter
Betalings- og ID-kort er endnu ikke højt på listen over ejendele, der er størst sandsynlighed for at miste, hvis der er indbrud i hjemmet. Det er til gengæld to andre kategorier.

En opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension viser, at tyve går efter genstande, som er hurtige at tage med, og som er lette at sælge videre.

De kriterier opfylder ”smykker og ure” samt ”computere, tablets og elektronik”, og kategorierne topper derfor også statistikken over ejendele, der anmeldelses og skal erstattes efter indbrud.

”Selvom vi forventer langt færre indbrud i år, da flere holder jul hjemme på grund af coronavirus, så er jeg ikke tvivl om, at vi i år også vil have skadesager, hvor kunder har mistet genstande, der er svære at erstatte igen," siger Henrik Bundgaard.

"Vi dækker naturligvis det økonomiske tab, men arvesmykker og værdifulde filer eller studieopgaver på computeren er desværre vanskelige at genanskaffe, og vi anbefaler altid at lave en backup, gerne via cloudløsninger eller en godt gemt server,” siger han.

Gode råd til at undgå indbrud
Rundspørgen viser, at langt de fleste (98%) har godt styr på, hvilke forholdsregler de bør tage, hvis de ikke er hjemme eller på familiebesøg over julen.

”Op mod jul har vi dog ofte bekymrede kunder i røret, der måske er flyttet i et nyt hus og efterspørger gode råd til at holde tyven ude eller gemme ejendele.Et indbrud kan undgås på mange måder, og skadestatistikken afslører, hvordan indbrud typisk sker, og hvordan man derfor bedst kan forebygge dem,” siger Henrik Bundgaard.

De bedste råd til at undgå indbrud er:

  • Nabohjælp
    Aftal med dine naboer, at I holder øje med hinandens boliger.

  • Terrassedøren
    En god lås på bagsiden af huset er mindst lige så vigtig som en god lås i hoveddøren. Tyve foretrækker nemlig ofte at begå indbrud fra bagsiden af huset.

  • Hængsler
    Der findes to måder at bryde en dør op på. Hvis det ikke lykkes for tyven at bryde døren op via låsen, kan de forsøge at bryde døren op via hængslerne. Sørg derfor for, at døren har to bagbeslag.

  • Postkassen
    Husk at afbestille avisen. Bed eventuelt din nabo om at tømme postkassen og fjerne breve, aviser og reklamer.

  • Sociale medier
    Sørg for, at dine sociale medier ikke afslører, at du ikke er hjemme.

  • Vinduer
    Det er vigtigt at have godkendte låseenheder på både døre og vinduer. Forsøg også at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme, og undgå at trække persienner eller rullegardiner for. Et tænd og sluk-funktion på lamper og musikanlæg er en billig tyveriforsikring.

Nøgleord

Billeder

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.

10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse

Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.

Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye