Her er Danmarks bedste procesoperatører
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 49 erhvervsuddannelser.
Her kunne de tre procesoperatørlærlinge lade sig hylde som Danmarks bedste procesoperatør. Holder består af Nikolai Sandstød Larsen, Cecilie Bruhn Nielsen og Patrick Nielsen. De er alle tre i lære hos Novo Nordisk A/S og går på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (Processkolen).
- Vi er så glade og stolte. Der har været en rigtig god opbakning holdene imellem med en super god kemi, og det har næsten været det vigtigste. I aften skal vi drikke et par øl og så trænger vi til at slappe af, fortalte en glad vindergruppe.
Vindere blev hyldet
Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en videohilsen til deltagerne, hvor hun bl.a. understregede deres betydning for den grønne omstilling.
- Det I kan, er helt afgørende for den grønne omstilling. En grøn omstilling som er nødvendig i Danmark og i verden. [...] Danmark har brug for, at der er mange flere unge, der gør som jer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 overrakte trofæer til vinderne. Han benyttede også muligheden for at hylde deltagerne for deres indsats.
- I dag hilser jeg på stjernerne. For det er I jo. I er ungdommens stjerner […] I er stjerner i jeres eget liv. I er rollemodeller. For alle de unge, der er i tvivl. Når de ser jer folde jer ud, så tænker de: ”Sådan vil jeg også være, sådan vil jeg også gøre”, sagde Poul Nyrup Rasmussen.
Se alle industriens danmarksmestre
Industrien har ved DM i Skills 2022 været repræsenteret med fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør samt grafisk tekniker og mediegrafiker.
Se vinderne i alle industriens fag her.
Derudover har publikum haft mulighed for selv at prøve kræfter med demonstrationsfagene flytekniker, finmekaniker, teknisk designer, værktøjsmager, skibsmontør og landbrugsmaskinmekaniker.
Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 49 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.
Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Rasmine ReehKommunikationskonsulent
Tlf:33 77 91 39Tlf:30 90 12 77rre@iu.dkLinks
Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Frida fra Fredericia er god til at få idéer. Så god, at hun nu skal til EuroSkills25.6.2025 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Når Frida får en opgave, skriver hun alle idéer ned, også de skøre og mærkelige. ”I starten handler det om at give plads til det hele,” siger hun. Fridas metode er velafprøvet. Til EuroSkills er hendes mål at stole på sine evner.
Ny hæderspris hylder lærlinge i industrien19.6.2025 13:16:24 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri og 3F Industri lancerer nu en helt ny hæderspris, der hylder lærlinge i industrien. Den nye hæderspris skal sætte fokus på nogle af industriens særligt dygtige lærlinge. Den uddeles første gang i maj 2026.
William fra Østerbro blev automatiktekniker på anbefaling fra en ven. Snart dyster han til EuroSkills17.6.2025 12:31:37 CEST | Pressemeddelelse
24-årige William Rasmus Prior arbejdede som kviktestpoder under corona, da en af hans kammerater tippede ham om uddannelsen til automatiktekniker. For William var uddannelsen ukendt, men interessen for faget har siden vokset sig stor, og nu stiller han op til EuroSkills i Herning i kategorien Robotics System Integration sammen med sin holdmakker Frederik. Sammen har de aftalt at gå efter en podieplads.
Malthe lavede sin første 3D-printer i 7. klasse. I dag er han elektriker og vil tage sin faglighed til nye højder ved EuroSkills13.6.2025 10:57:48 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene bliver slået op til EuroSkills 2025 i Herning, er det første gang, Danmark er med i konkurrencen Industry 4.0. Malthe Naundrup Nielsen glæder sig til at bevise, at Danmark også kan være med, hvor det gælder.
Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen: Jeg går gerne mine egne veje6.6.2025 11:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen har aldrig været bange for at prøve noget nyt og gå sine egne veje. Med erfaring fra både DM i Skills og WorldSkills er han nu klar til at tage udfordringen op ved EuroSkills i Herning. Tobias håber, at hans deltagelse kan inspirere andre unge til at få øjnene op for de mange muligheder i mekanikerfaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum