L&F

Her bor Michelin-landmændene

Del
Nu kan man på det gastronomiske Danmarkskort se, hvor de landmænd der leverer råvarer til Michelin-restauranterne bor.

De fine franske Michelin-stjerner bliver mandag spredt ud over landets bedste restauranter. Nogle af dem, der også følger spændt med i, hvilke restauranter, der opnår gastronomiens fineste hæder, er landmændene.

Det er nemlig landmænd fra hele Danmark, der leverer råvarer til restauranterne rundt omkring i landet. Nu kan du via Landbrug & Fødevarers interaktive Danmarkskort se, hvor i landet landmændene, der producerer råvarer til Michelin-restauranterne bor.

Kortet kan ses her: http://lf.dk/michelin

- Vi har sat os for at udbygge det gastronomiske Danmarkskort. For hvor der ligger en Michelin-restaurant, er der typisk også lokale råvareleverandører, der kan lave fødevarer i absolut verdensklasse. De landmænd vil vi gerne være med til at hylde, når stjernerne bliver uddelt, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

På det nye gastronomiske Danmarkskort kan man både finde mælkeproducenter, fåreavlere, planteproducenter osv. Med kortet får danskerne mulighed for at finde ud af, hvor de lettest kan komme i nærheden af produkter, der er gode nok til at blive serveret på landets fineste restauranter.

- Jeg håber, vi med kortet kan være med til at skabe øget lokal stolthed over de dygtige landmænd rundt omkring i landet. Måske kan man endda køre forbi sin lokale landmand og købe Michelin-gulerødder eller Michelin-kød, så man derhjemme kan få lidt af stjernedrysset på sin egen middagstallerken, siger Karen Hækkerup.

Landbrug & Fødevarer er hovedsponsor for uddelingen af Michelin-stjernerne på Københavns Rådhus mandag aften.

- Jeg håber, at danskerne får øjnene op for, at der lige rundt om hjørnet bor landmænd i verdensklasse. Og så håber jeg også, at flere landmænd vil se muligheder i at samarbejde med de lokale restauranter, så vi forhåbentlig kan høste endnu mere hæder og anerkendelse til dansk gastronomi og landbrug, siger Karen Hækkerup.

Kontakter

For pressehenvendelser: Søren Andersen, pressechef, 2156 7011 eller sand@lf.dk

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye