Her bor de danske vindere af Eurojackpot millionerne
12.4.2022 08:55:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Antallet af Eurojackpot vindere er talt sammen og viser nu, hvordan de svimlende milliongevinster i Eurojackpots historie har fordelt sig rundt om i landet.
Guldregn over landets mindste region
Når man zoomer ind på danmarkskortet for at finde det område, hvor der er fundet flest vindere, så stikker landets mindste region ud. Region Hovedstaden huser nemlig historisk flest Eurojackpot vindere, hvor knap 750 mio. danske kroner er fordelt blandt millionvinderne i regionen.
”Den sum tager nok pusten fra de fleste, men det gør os glade at se, at danskerne hiver mange milliongevinster hjem. Danskerne er jo gode til at drømme, så det er sjovt at se et samlet tal for, hvor mange, som får deres drømme opfyldt, når de spiller Eurojackpot. Region Hovedstaden giver de andre regioner i landet baghjul, og har historisk set haft flest vindere, siden vi startede med Eurojackpot i 2012,” siger Martin Dalsgaard Andersen, marketingdirektør i Danske Spil.
Over 50 millionvindere siden 2012
Siden 2012 er der altså fundet flest vindere i Region Hovedstaden, hvor mere end 50 danskere har kunnet kalde sig Eurojackpot millionærer. Summen af milliongevinsterne i regionen løber op i hele 746 mio. kroner og svarer til, at hver eneste beboer i Region Hovedstaden kunne modtage lige over 400 danske kroner. Region Sjælland følger efter med 22 millionvindere for samlet 205,5 mio. kroner. I bunden, målt på gevinster på minimum 1 mio. kroner, finder man Region Midtjylland med samlet 61 mio. kroner fordelt på 16 millionvindere.
”Eurojackpot er noget helt særligt, fordi det med længder har de største gevinster i Danmark. Det er nok også det, der gør det så populært herhjemme. Hovedpræmien får os til at drømme om, hvad gevinsterne kunne gøre for os og vores nærmeste. Det er så store beløb, at alle drømme kan indfries, at vi hører om vindere, der med deres gevinster vil gøre en forskel for andre for andre og fx støtte projekter i lokalområdet. Det er drømme plus mere,” siger Martin Dalsgaard Andersen.
Ekstra trækning om tirsdagen
Selvom de fleste danskere har vænnet sig til at tjekke Eurojackpot fredag aften, så er det som noget nyt nu også muligt at drømme stort om tirsdagen. For nylig blev det nemlig annonceret, at der fremover vil være både tirsdags- og fredagstrækning, når den næste Eurojackpot vinder skal findes. Samtidig er maxpuljen løftet fra 570 mio. til gigantiske 750 mio. kroner. Det betyder, at vinder en dansker maxpuljen, vil vedkommende på én gang overhale den samlede akkumulerede gevinst i Region Hovedstaden de seneste ti år.
Næste tirsdagstrækning er således tirsdag den 12. april, hvor 120 millioner kroner er på højkant.
Fakta om million-vindere siden starten i 2012
- Siden 2012 har 168 danskere vundet Eurojackpot milliongevinster for samlet små 2 mia. kroner.
- Der er vundet to gange i Føtex på Vesterbrogade i 2017 og 2018.
- Der er vundet fire gange i Kvickly på Torvet i Frederiksværk. I 2013 og 2018 samt 2 gange i 2017.
- Der er vundet fire gange på Grønland. Både i 2017, 2018, 2020 og 2021. En enkelt gang er der vundet på Bornholm, det var i 2020.
- Der er vundet 16 gange i København og Frederiksberg.
- Den største gevinst til en dansker i Eurojackpot indtil videre var på lige godt 315 millioner kroner, og den tilfaldt en spiller fra Helsingør i 2015.
Millionvindere fordelt på region
- Region Hovedstaden: 51 millionvindere for samlet 761 mio. kroner
- Region Sjælland: 22 millionvindere for samlet 205,5 mio. kroner
- Region Syddanmark: 21 millionvindere for samlet 80 mio. kroner
- Region Midtjylland: 16 millionvindere for samlet 61 mio. kroner
- Region Nordjylland: 10 millionvindere for samlet 171 mio. kroner
NB. Kuponer købt online er ikke inkluderet i denne oversigt.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil før valget: Danskerne tror på en regering med Mette F og Løkke – men uden Troels Lund17.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan man spille på udfaldet af Folketingsvalget. Hver tredje af kunderne hos Danske Spil tror på en regering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne.
Danske Spils kunder tror på landsholdscomeback til Zanka16.3.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
FC Københavns Mathias ’Zanka’ Jørgensen er suverænt den spiller, som flest Danske Spil-kunder spiller på til at blive udtaget til landsholdets vigtige playoffkampe senere på måneden. Danske Spils oddssætter er dog stadig skeptisk.
Vild weekend - Danske Spil uddeler otte milliongevinster16.3.2026 09:31:54 CET | Pressemeddelelse
Der var store gevinster i både Lotto og Klasselotteriet i weekenden: I alt otte danskere blev millionærer lørdag og søndag - flest i Jylland, men der landede også et par millioner ved hovedstaden.
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

