Her åbner de første 15 nye BR-butikker
20.2.2019 10:29:41 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Oplevelser og legeglæde er skrevet ind i strategien for den hæderkronede legetøjskædes fremtid, og nu er kæden klar med navne på de første 15 byer, hvor der med sikkerhed åbner en BR-butik i dette forår.
– BR kan noget særligt, og vi er kun blevet bekræftede i, hvor stor betydning BR har for danske børn og børnefamilier. Med de nye butikker vil vi skabe gode oplevelser og gøre BR til indkøbsturens højdepunkt for de yngste i familierne og deres forældre. Vi åbner også i løbet af foråret en stærk webshop, som man kan besøge, udenfor butikkernes åbningstid, fortæller kædens nyudnævnte chef Charlotte From.
Oplevelsesuniverser med gode placeringer
Opgaverne inden åbningerne er mange. Og én af dem er at få ansat butikspersonale, som kan vække både gensynsglæde og overraske med fornyelse, der hvor Fætter BR er savnet:
– Vi arbejder benhårdt på at blive klar med de nye BR-butikker. Ikke mindst skal vi have ansat mindst 300 nye kolleger, som skal kunne begejstre børn og deres forældre – samtidig med at de leverer service i særklasse. Nu, hvor der er placeringer på de første åbninger, glæder vi os til at modtage endnu flere ansøgninger og kigge på de mange uopfordrede, vi allerede har modtaget både fra tidligere BR-ansatte og andre gode kandidater med et hjerte, der banker for legetøj og oplevelser, uddyber Charlotte From.
De cirka 300 stillinger vil blive opslået og besat løbende.
Her åbner 15 af de i alt cirka 25 BR-butikker:
- Aalborg, Algade
- Aarhus, Bruuns Galleri
- Roskilde, Ro’s Torv
- Hillerød, Slotsarkaderne
- Vejle, Bryggen
- Odense, Rosengårdcentret
- Slagelse, Japanvej
- Nykøbing F, Guldborgsund Centeret
- Herning, Engdahlsvej
- Sønderborg, Stenager
- Storkøbenhavn
- Fisketorvet
- Vimmelskaftet
- Frederiksberg Centret
- Fields
- Rødovre
De resterende byer vil blive meldt ud, når de er på plads.
Baggrund
I december annoncerede TOP-TOY lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs. Efterfølgende indgik Salling Group, der blandt andet står bag kæderne, føtex, Bilka, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, en aftale med kurator i konkursboet om køb af TOP-TOY’s samlede danske varelager samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked.
Salling Group har efterfølgende uafhængigt af konkursboet ført individuel forhandling med udlejere landet over om ledige butikslokaler. Det er disse forhandlinger, som nu har mundet ud i 25 nye butiksåbninger.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

