Hent en gratis frøpose til haven
1.9.2021 05:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I de kommende uger kan du udover pas og bøger også få en gratis frøpose med hjem, når du besøger biblioteker og borgerservice i Guldborgsund Kommune.
Frøposerne indeholder frø fra bi- og insektvenlige planter, og uddelingen sker som en del af indsatsen ”Vores Vilde Guldborgsund.”
- Vi har som kommune rigtigt mange indsatser i gang for at give plads til biodiversitet og det vilde liv. Men haveejerne er også en vigtig medspiller i indsatsen. Der er allerede mange haveejere som er med, og det er vi utroligt glade for. Nu håber vi, at vi med frøposerne kan nå endnu flere, der får lyst til at give lidt plads til biodiversitet i haven, siger Martin Steenstrup, der er leder i TM Myndighed i Guldborgsund Kommune.
I frøposerne er der frø til fem kvadratmeter blomstereng, og de kan sås allerede her i efteråret, eller man kan vente til foråret.
Indsatsen "Vores Vilde Guldborgsund" er en del af den nationale konkurrence "Danmarks Vildeste Kommune", hvor et af vinderparametrene er at give mest plads til biodiversitet.
- Vi bliver målt på, hvor mange kvadratmeter, vi omlægger til natur med plads til det vilde liv. Derfor er det vigtigt, at vi også får registreret de private haver, som er med. Så vi håber, at alle der får en frøpose vil melde det ind til os, når de har sået, så vi kan få de nye blomsterområder med i vores fællesskab. Det gør man nemt på vores hjemmeside: guldborgsund.dk/vildt. Man kan også sagtens tilmelde sig, hvis man har gjort andre ting for at give plads til insekter og det vilde liv - at så blomster er bare en af rigtigt mange muligheder for at give plads til biodiversitet, siger Martin Steenstrup.
Frøposerne udleveres fra 1. september i Guldborgsund Zoo og på biblioteker og borgerservice i Nykøbing, Nysted, Sakskøbing, Nørre Alslev og Stubbekøbing og Væggerløse. Frøposerne udleveres så længe lager haves.
- I Bibliotek & Borgerservice er vi rigtig glade for at kunne være med til at gøre Guldborgsund endnu vildere. Vi har kontakt til rigtig mange mennesker i hele kommunen og vi håber, at der vil blive taget godt i mod, at vi deler frøposer ud. Måske kan man også blive inspireret til at låne nogle bøger om emnet samtidig, siger Sonja C. Rasmussen, der er assisterende leder i Bibliotek & Borgerservice.
Kontakter
Leder TM Myndighed Martin Steenstrup, telefon: 25 18 08 47
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


