Henrik Vinther Olesen ny kommunikationsdirektør i Salling Group
28.5.2021 12:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Aarhus Kommunes kommunikationschef i børn- og ungeforvaltningen Henrik Vinther Olesen bliver fra begyndelsen af juni ansvarlig for kommunikation og samfundsansvar i Salling Group. Siden efteråret har han haft orlov fra sit kommunale chefjob for som suppleant at varetage rollen som MF’er. I Salling Group får Henrik Vinther Olesen, der har en fortid som mangeårig journalist og uddannelseschef på Jyllands-Posten, titel af Group Vice President, Communication, CSR & Public Affairs.
Salling Group har efter en grundig searchproces valgt den 51-årige thybo som sin nye ansvarlige for kontakt med virksomhedens mange interessenter. Ikke mindst Henrik Vinther Olesens solide baggrund indenfor journalistik, kommunikation og samfundsforhold samt forståelse af de mange opgaver, rollen i Salling Group breder sig over, har været afgørende for valget.
- Henrik er passioneret og optaget af at gøre en forskel, hvilket passer fortrinligt med Salling Group. Han er god til at møde folk, hvor de er, og samtidig har han en stærk personlighed og masser af energi, som vil stå ham godt i en krævende og omskiftelig hverdag, siger Salling Groups administrerende direktør Per Bank.
Henrik Vinther Olesen har arbejdet i Aarhus Kommune siden 2008. Først som chefkonsulent og fra 2010 som kommunikationschef i børn- og ungeforvaltningen. Selv siger Henrik Vinther Olesen om sin nye rolle i Salling Group:
- Salling Group har høje ambitioner i forhold til at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Det er også en drivkraft for mig personligt. Derfor er det med glæde og forventning, men også en stor portion ydmyghed, at jeg nu kaster mig over opgaverne, for der er allerede skabt store resultater og sat høje standarder, siger Henrik Vinther Olesen.
Efter Folketingsvalget i 2019 meldte Henrik Vinther Olesen ud, at han ikke agtede at genopstille, men som suppleant i Aarhus har han siden november sidste år beklædt posten som ældreordfører, EU-ordfører og socialordfører. I forbindelse med skiftet til Salling Group forlader Henrik Vinther Olesen imidlertid politik helt. Han tiltræder d. 9. juni i Salling Group, hvor han afløser Mads Hvitved Grand, der har varetaget funktionen på interim basis siden februar.
Om Henrik Vinther Olesen, f. 1969
Beskæftigelse:
2021 – Group Vice President, Communication, CSR & Public Affairs, Salling Group
2020 – 2021: Medlem af Folketinget (Stedfortræder), Radikale Venstre
2008 – 2021: Kommunikationschef, Børn & Unge, Aarhus Kommune
1998 – 2008: Journalist, tillidsmand og uddannelseschef, Morgenavisen Jyllands-Posten
Uddannelse:
2014 – 2018: Master i Offentlig Ledelse, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet
1994 – 1998: Journalist, Danmarks Journalisthøjskole
Udvalgte tillidshverv:
Medlem af bestyrelsen i FGU Aarhus
Medlem af hovedbestyrelsen i Foreningen Ligeværd
Medlem af bestyrelsen for Café Parasollen
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

