Henrik Studsgaard er Teknik & Miljøs nye direktør
28.11.2022 17:00:10 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Esbjerg Byråd har netop godkendt ansættelsen af Henrik Studsgaard som ny direktør for Teknik & Miljø, og han vil fra den 1. januar 2023 eller snarest derefter komme til at stå i spidsen for Teknik & Miljø. Hans opsigelsesvarsel er under forhandling.
Henrik Studsgaard er jurist og har også en uddannelse som skov- og landsskabsingeniør samt en HD i finansiering og kreditvæsen. Bag sig har han flere toplederstillinger, og senest kommer Henrik Studsgaard fra et job som departementschef i Miljøministeriet gennem ti år. Den nye direktør har bl.a. beskæftiget sig indgående med natur, klima og miljø, der i høj grad er centrale emner for Teknik & Miljø.
Henrik Studsgaard bliver direktør for Teknik & Miljø, efter at den tidligere direktør, Erik Jespersen, den 1. oktober begyndte i et nyt direktørjob i Odense Kommune, og siden har kommunaldirektør Rikke Vestergaard fungeret som direktør for Teknik & Miljø.
”Jeg er glad for, at vi har ansat Henrik Studsgaard, og ser frem til at byde ham velkommen i direktionen. Jeg er sikker på, at Henrik Studsgaard sammen med de dygtige ledere og medarbejdere i Teknik & Miljø kan fortsætte den positive udvikling og være garanter for det gode samarbejde både på tværs i organisationen, med det politiske niveau og med vores vigtige samarbejdspartnere eksternt,” siger kommunaldirektør Rikke Vestergaard.
Ny direktør er en kapacitet
Også borgmester Jesper Frost Rasmussen ser frem til samarbejdet med den nye direktør.
”Med Henrik Studsgaard får vi en erfaren og kompetent mand til at stå i spidsen for Teknik & Miljø, og jeg er glad for, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som ham. Henrik Studsgaard kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af Esbjerg Kommune og de mange spændende projekter, der bakker op om vores visioner og mål om at være en grøn kommune i vækst,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Ambition om at gøre en forskel
Henrik Studsgaard er klar til at lære Esbjerg Kommune at kende, og han ser frem til at flytte til Esbjerg, hvor han vil engagere sig i både jobbet og byen.
”Esbjerg Kommune griber tidens store udfordringer og muligheder med ambition og ønsket om at gøre en forskel lokalt, nationalt og internationalt, når det gælder bæredygtig udvikling, digitalisering og rammerne for det gode liv. Det er motiverende, og det glæder jeg mig til at blive en del af,” siger Henrik Studsgaard.
Privat er Henrik Studsgaard gift og har fire børn på 20-28 år.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, jesra@esbjerg.dk, tlf. 27 24 18 00
Rikke Vestergaard, kommunaldirektør, rikv@esbjerg.dk, tlf. 40 20 37 48
Henrik Studsgaard, kommende direktør for Teknik & Miljø, henrikstudsgaard@live.dk, tlf. 25 12 43 45
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
50 år med nye muligheder for mennesker med handicap18.6.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har ETAC Rehabiliteringscenter i Esbjerg hjulpet mennesker med handicap og funktionsnedsættelser til et mere aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det markeres torsdag den 25. juni, hvor centeret fejrer sit jubilæum.
Nu kan badelystne tjekke badevandet, før de hopper i bølgerne18.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du en tur i vandet? Nu kan du som noget nyt tjekke den aktuelle badevandskvalitet ved Esbjerg Kommunes strande på badevand.dk eller i appen Badevand.
Tilbage på sporet: Huset Ung må igen håndtere medicin17.6.2026 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed giver nu tilladelse til, at medarbejderne i Huset Ung igen må varetage de sundhedsfaglige opgaver og styre medicinen for de børn og unge, der bor der. Det sker som led i et nyt påbud, hvor medarbejderne i Huset Ung efter flere måneders undervisning og oplæring nu er klar til at løfte opgaven.
Ny scene i Esbjerg Bypark er klar til endnu flere oplevelser17.6.2026 10:46:07 CEST | Pressemeddelelse
Fra korfestival og sommerkoncerter, sommeropera, Suset og Fantasyfestival: Den nye scene i Esbjerg Bypark har allerede masser af spændende events på plakaten. Har du et arrangement, der kalder på en scene med plads til mange publikummer, kan du også leje dig ind.
Fra VM drømme til skolegård: Danmarks første brasilianske fodboldpark åbner i Esbjerg16.6.2026 10:21:34 CEST | Pressemeddelelse
Bakkeskolens nye fodboldpark bringer brasiliansk boldglæde ind i skoledagen og skal samtidig åbne sig mod byens fodboldklubber og lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

