Henrik Studsgaard er Teknik & Miljøs nye direktør
28.11.2022 17:00:10 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Esbjerg Byråd har netop godkendt ansættelsen af Henrik Studsgaard som ny direktør for Teknik & Miljø, og han vil fra den 1. januar 2023 eller snarest derefter komme til at stå i spidsen for Teknik & Miljø. Hans opsigelsesvarsel er under forhandling.
Henrik Studsgaard er jurist og har også en uddannelse som skov- og landsskabsingeniør samt en HD i finansiering og kreditvæsen. Bag sig har han flere toplederstillinger, og senest kommer Henrik Studsgaard fra et job som departementschef i Miljøministeriet gennem ti år. Den nye direktør har bl.a. beskæftiget sig indgående med natur, klima og miljø, der i høj grad er centrale emner for Teknik & Miljø.
Henrik Studsgaard bliver direktør for Teknik & Miljø, efter at den tidligere direktør, Erik Jespersen, den 1. oktober begyndte i et nyt direktørjob i Odense Kommune, og siden har kommunaldirektør Rikke Vestergaard fungeret som direktør for Teknik & Miljø.
”Jeg er glad for, at vi har ansat Henrik Studsgaard, og ser frem til at byde ham velkommen i direktionen. Jeg er sikker på, at Henrik Studsgaard sammen med de dygtige ledere og medarbejdere i Teknik & Miljø kan fortsætte den positive udvikling og være garanter for det gode samarbejde både på tværs i organisationen, med det politiske niveau og med vores vigtige samarbejdspartnere eksternt,” siger kommunaldirektør Rikke Vestergaard.
Ny direktør er en kapacitet
Også borgmester Jesper Frost Rasmussen ser frem til samarbejdet med den nye direktør.
”Med Henrik Studsgaard får vi en erfaren og kompetent mand til at stå i spidsen for Teknik & Miljø, og jeg er glad for, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som ham. Henrik Studsgaard kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af Esbjerg Kommune og de mange spændende projekter, der bakker op om vores visioner og mål om at være en grøn kommune i vækst,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Ambition om at gøre en forskel
Henrik Studsgaard er klar til at lære Esbjerg Kommune at kende, og han ser frem til at flytte til Esbjerg, hvor han vil engagere sig i både jobbet og byen.
”Esbjerg Kommune griber tidens store udfordringer og muligheder med ambition og ønsket om at gøre en forskel lokalt, nationalt og internationalt, når det gælder bæredygtig udvikling, digitalisering og rammerne for det gode liv. Det er motiverende, og det glæder jeg mig til at blive en del af,” siger Henrik Studsgaard.
Privat er Henrik Studsgaard gift og har fire børn på 20-28 år.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, jesra@esbjerg.dk, tlf. 27 24 18 00
Rikke Vestergaard, kommunaldirektør, rikv@esbjerg.dk, tlf. 40 20 37 48
Henrik Studsgaard, kommende direktør for Teknik & Miljø, henrikstudsgaard@live.dk, tlf. 25 12 43 45
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

