Henrik Noél Olesen som dansk PTSD-ramt veteran i "CELLEN"
Skuespillerskift
Josef W. Nielsen, som er også er teaterdirektør hos Teater Solaris, bliver erstattet med Henrik Noél Olesen i rollen som soldaten i stykket. Noél kommer til at samarbejde med Paw Terndrup, der har rollen som fangen i stykket "CELLEN".
Teaterdirektøren tog beslutningen om skuespillerskiftet ud fra et kunstnerisk grundlag.
Josef W. Nielsen udtaler:
"Det giver absolut mening at caste en rutineret skuespiller til en så vigtig rolle. Hovedrollen i en så stærk forestilling som "CELLEN", skal portræteres med både en værdighed og eftertænksomhed i forhold til de danske veteraner; noget, som jeg ved, at Henrik Noél Olesen kan levere."
Biografi
Henrik Noél Olesen er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater 1997. Han har siden haft roller i et bredt repertoire, fx. "Drengene i skyggen" på Edison i 2000, "Faust er død" på Kaleidoskop i 2001, "Angst æder sjæle op" og i dramatiseringen af romanserien "Familien Gregersen" på Aarhus Teater 2005-08. Han er kendt fra rollen som Thor i tv-julekalenderen "Jul i Valhal". Desuden er en flittigt brugt birolleskuespiller i tv-serier som "Dicte", "Strisser på Samsø", "Sommer" og senest i DR's tv-serie "Bedrag".
Danmarks Veteraner er en forening, der samler danske kvinder og mænd, som opfylder regeringens kriterier for betegnelsen ”veteran” og som har modtaget enten en officiel medalje eller det officielle veterankort for deltagelse i en international operation. Protektor for foreningen er H.K.H. Prins Joachim.
Teater Solaris ønsker at tage et ansvar for at teatret bliver relevant for befolkningen, og at der skabes nye rammer og formater for teatermødet, hvor der er plads til fordybelse, mod og humanisme. De har ikke blot et publikum, men varige og værdifulde relationer med alle slags mennesker. Relationer, som rækker langt ud over selve teaterrummet. De er aktive, åbne og opsøgende overfor mennesker – og de ønsker at gøre en sand forskel i menneskers liv.
Instruktør og dramatiker: Sananda Solaris
Komponist: Henrik Marstal
Medvirkende: Paw Terndrup & Henrik Noél Olesen
Premiere: d. 21. juni 2017 kl. 19 på Sonnerupgaard Gods. Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø.
Spiller også d. 22. og 27.-28. juni kl 19.
Se mere information på: www.teatersolaris.dk
Nøgleord
Kontakter
Patrick RavnPR- og presseansvarlig
Tlf:+45 26392389patrick@teatersolaris.dkBilleder
Information om Teater Solaris 2
Følg pressemeddelelser fra Teater Solaris 2
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater Solaris 2
Hærens Officersskole i unikt samarbejde med lokalt succesteater fra Lejre7.2.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af Hærens Officersskoles 150 års jubilæum og Danmarks Veteraners 50 års fødselsdag, åbner officersskolen helt ekstraordinært Frederiksberg slot for en teaterforestilling.
Teater Solaris vil skabe varige forandringer i samfundet20.6.2017 06:24:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge afholder Teater Solaris for tredje gang Skjoldunge Festival og har urpremiere på deres fjerde forestilling. I år opføres forestillingen CELLEN – et stykke, som går tæt på en PTSD-ramt veteran, der har været vidne til tortur.
Skuespiller Henrik Noél Olesen som dansk PTSD-ramt veteran7.6.2017 12:38:50 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte skuespiller Henrik Noél Olesen afløser Josef W. Nielsen, når Teater Solaris senere på måneden har premiere på forestillingen ”CELLEN”, hvor historien om en dansk PTSD-ramt veterans psykiske tilstand portrætteres i et nyskrevet musikdramatisk teaterstykke.
Milano byder danske Teater Solaris velkommen24.5.2017 07:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med nomineringen til en anerkendt international teaterpris, opføres forestillingen ”Under Uvidenhedens Mørke” i Milano med Nukâka Coster-Waldau, Miké Fencker Thomsen, Alexander Montgomery-Andersen & Karina Møller.
Dansk teater nomineret til anerkendt international pris18.5.2017 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Teater Solaris er blevet nomineret til den internationale teaterpris "Il Teatro Nudo di Teresa Pomodoro", med forestillingen "Under Uvidenhedens Mørke".