Henrik Juhl er ny markedsdirektør for energi i NIRAS
Henrik Juhl, 55, er den 1. marts 2022 tiltrådt en nyoprettet stilling som markedsdirektør for energi i NIRAS. Han kommer med næsten tre årtiers erfaring fra Rambølls energidivision, hvor han har varetaget mange forskellige poster – lige fra nyuddannet ingeniør til topleder.
For NIRAS skal Henrik Juhl nu stille sig i spidsen for en ny, tværgående taskforce, der skal arbejde med grøn energiomstilling på tværs af ingeniørdisciplinerne. Det er et strategisk tiltag fra NIRAS’ side, som indebærer investeringer for et trecifret millionbeløb over de næste 10 år – svarende til at hver ottende krone, NIRAS tjener, bliver skudt i indsatsen for grøn energiomstilling. Om perspektiverne for omstillingen til vedvarende energi siger han:
”I Danmark sidder vi med en masse værdifuld viden inden for grøn energiomstilling, hvor vi virkelig har noget at byde på – også internationalt. Meget af vores viden om fx vindmøller eller solcelleparker kan ’rejse’ relativt let. Det repræsenterer altså et væsentligt eksportpotentiale for Danmark, og det er viden, som der bliver stadig større efterspørgsel på globalt. Markedet for grønne energiteknologier vil vokse enormt i de kommende år, og i denne omstilling vil NIRAS gerne være en endnu mere attraktiv samarbejdspartner fremover,” siger Henrik Juhl, der blandt andet skal bidrage til rekrutteringen af en ny koncerndirektør for energi, som NIRAS søger efter.
Se Henrik Juhls blå bog på niras.dk
En god, kreativ pause
I 2020 – efter 28 år i Rambøll – besluttede Henrik at tage en selvvalgt, kreativ pause på ubestemt tid. Over næsten tre årtier havde han i mange forskellige roller og lederstillinger bidraget til en internationalisering og en markant vækst for rådgiverens energidivision. Men nu ville han prøve noget nyt.
”Så det gjorde jeg. Jeg er sådan én, der elsker at designe, bygge og lave ting selv. Der var en lang liste med idéer og projekter, som længe havde presset sig på. Jeg er vild med alt, der har med flyvning og flyvemaskiner at gøre. Og jeg har et pænt stort hobbyværksted, hvor jeg har brugt rigtig mange gode timer. Det er en periode, jeg har været rigtig glad for,” siger Henrik Juhl.
Som en start-up inden i virksomheden
Men så opstår denne mulighed for at tage NIRAS’ energiforretning til et nyt niveau. Og Henrik vælger at sige ja tak til stillingen som markedsdirektør for energi i NIRAS.
”Der er nogle værdier i NIRAS, som jeg godt kan se mig selv arbejde med. Det er fællesskab, tværgående samarbejde, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Desuden er der lavet en ambitiøs plan for at udvikle energi som forretningsområde med opbakning samt god forankring hos medarbejderne og hele vejen op i topledelsen. For at sige det lidt populært, så er det lidt ligesom at få lov til at lave en ’start-up’ inden i en eksisterende, veletableret virksomhed. Det er jo ikke en chance, man får hver dag,” siger Henrik Juhl og fortsætter:
”Jeg har stadig lyst til at arbejde i rådgiverbranchen på grund af det samarbejde, som karakteriserer de fleste projekter i dag. Det er ofte et slags partnerskab, der handler om at lykkes sammen med kunden – og om at lykkes sammen med kollegerne. Når man har den type projekter, hvor alle parterne synes, det er fedt at være med, så går jeg glad hjem fra arbejde,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Henrik JuhlMarkedsdirektør for Energi
NIRAS
Billeder
Links
Information om Niras A/S
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
CEO for European Energy: Grøn metanol vil blive konkurrencedygtigt med sort metanol inden for en overskuelig fremtid13.12.2024 07:56:52 CET | Pressemeddelelse
Knud Erik Andersen fra European Energy fortæller i podcasten ’Den Grønne Sofa’ om virksomhedens satsning på grøn metanol, som udvikler sig meget lovende.
NIRAS A/S and Syspons GmbH join forces to maximise positive social impact for clients12.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
NIRAS, an international value-driven, multi-disciplinary consultancy committed to sustainable progress originating from Denmark, and Syspons, a German-based management, strategy and evaluation consultancy, announce their decision to join forces to form a leading development and strategy consultancy brand.
NIRAS indgår partnerskab med HEINEKEN for at støtte arbejdet med at reducere CO2-udledning på bryggerier20.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HEINEKEN, verdens mest internationale bryggeri, har nået en ny milepæl på sin vej mod Net Zero. Virksomheden har indgået aftaler med tre nye partnere, NIRAS, Arcadis og Royal HaskoningDHV til sit globale Net Zero Production-program. Disse partnere bidrager med teknisk ekspertise til at understøtte HEINEKENs globale ambition om at nå Net Zero i scope 1 og 2 inden 2030.
NIRAS ser stort potentiale i Sønderjylland – åbner nyt kontor i Sønderborg3.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos en af Danmarks store rådgivende ingeniørvirksomheder, NIRAS, ser man store muligheder i det sønderjyske marked, hvor der blandt kommuner, forsyninger og erhvervslivet er stillet skarpt på visionære udviklingsplaner, klimatilpasning og fremtidens bæredygtige løsninger.
NIRAS overtager irske FDT Consulting Engineers and Project Managers Ltd og styrker sin voksende procesindustriforretning1.7.2024 11:06:13 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden NIRAS har opkøbt irske FDT Consulting Engineers and Project Managers Ltd den 1. juli 2024. Ved at slutte sig til NIRAS vil FDT Consulting Engineers and Project Managers bidrage til NIRAS’ voksende globale ingeniørrådgivning, der opererer inden for en bred vifte af industrier, herunder fødevarer, pharma/life science samt grønne brændstoffer og biosolutions.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum