Hempel leverer tocifret vækst i 2022 og sætter turbo på bæredygtighed i alt hvad koncernen gør.

Nøglebudskaber
- Rekordhøj organisk vækst i omsætningen på 12,7 procent i henhold til det strategiske fokus.
- Samlet stigning i omsætningen inklusiv opkøb på 23,8 procent i 2022.
- Justeret EBITDA-margin på 12 procent.
- Justeret EBITDA på 257 mio. euro, en stigning på 52 mio. euro i forhold til 2021.
- Hempels Marine forretning leverede den største organiske vækst i omsætning nogensinde på 33,1 procent.
- Hempels ambitiøse mål for reduktion af CO2-emissioner blev valideret af Science Based Targets initiative, og Hempel fik en B score af CDP i dens årlige miljøoplysnings- og scoringsproces. B er den næstbedste score, som gives for god miljøstyring.
Hempel leverede en rekordhøj organisk vækst i omsætningen på 12,7 procent i 2022 og en omsætning på 2.159 millioner euro. Sammenlignet med 2021 udgør dette en stigning på 415 millioner euro, drevet af prisstigninger og virksomhedsopkøb. I 2022 understregede Hempel sit fokus på at forbedre indtjeningen ved at reducere omkostninger for at kompensere for de stigende råvareomkostninger og en mindre volumentilbagegang.
På trods af meget udfordrende markedsforholdfortsatte Hempel sin vækst i overensstemmelse med sin ambition om at blive markedsledende indenfor koncernens kerneområder og leverede en samlet vækst på 23,8 procent for året. Justeret EBITDA var 257 mio. euro, en stigning på 52 mio. euro i forhold til 2021, og den justerede EBITDA-margin var 12 procent i 2022.
”Vores resultater viser, at vi præsterer på et meget højt niveauog står sammen om at yde vores bedste for kunder, kolleger, vores ejer og de samfund, vi er en del af," siger Michael Hansen, administrerende direktør i Hempel. "I et udfordrende år nåede vi en række vigtige strategiske milepæle på tværs af vores forretningsområder."
Hempels Marine forretning sluttede året med en omsætning på 626 millioner euro, en stigning på 159 millioner euro, hvilket svarer til en organisk vækst i omsætningen på imponerende 33,1 procent – den højeste nogensinde for dette forretningsområde. Derudover udvidede Hempel sit eget butiksnetværk og sortiment inden for indretning og bygningsmaling, lancerede en banebrydende ny bæredygtig løsning til vindmøllevinger og åbnede en ny stor fabrik i Yantai, hvilket markerer 30 år med Hempel-fabrikker i Kina.
Forventningerne til 2023 er en midt til høj etcifret organisk omsætningsvækst og en stigende EBITDA-margin, hvilket fører til et EBITDA på 260-290 millioner euro.
Accelereret indtjening
En fortsat forbedring af indtjeningen er afgørende for, at Hempel kan gennemføre sin ambitiøse Double Impact-strategi.
"Vores vækstplan er meget ambitiøs, og siden vi lancerede vores Double Impact-strategi i 2020, har vi fokuseret på at øge salget. Fremadrettet og i overensstemmelse med vores strategi ønsker vi at skalere vores forretning mere omkostningseffektivt og øge vores EBITDA-margin markant," siger Michael Hansen. "Det vil hjælpe os til at investere endnu mere i nye bæredygtige løsninger for vores kunder."
En fremgang for Hempel betyder tillige større muligheder for medarbejderne til at udvikle sig – og større afkast til virksomhedens ejer, Hempel Fonden, som herved kan donere mere til sit betydningsfulde filantropiske arbejde rundt om i verden.
Førerposition inden for bæredygtighed
I 2022 gjorde Hempel fremskridt med Futureproof, sin omfattende plan for forankring af bæredygtighed i hele virksomheden, gennem målbare miljømæssige, sociale og styringsmæssige mål (ESG-mål). I april blev Hempels klare og ambitiøse CO2-reduktionsmål godkendt af Science Based Targets initiative. I december fik virksomheden en B score af CDP i deres årlige miljøoplysnings- og scoringsproces, der betragtes som den anerkendte standardfor virksomheders miljømæssige gennemsigtighed. B er den næstbedste score, som gives for god miljøstyring.
"Vi er naturligvis meget glade for denne bedømmelse allerede første år, vi deltager. At få vores indsats valideret eksternt er et afgørende skridt i den rigtige retning mod at blive førende inden for bæredygtighed i vores kerneforretningsområder," siger Michael Hansen. "Hos Hempel stræber vi efter at sætte bæredygtighed i centrum for alt, hvad vi gør. Som alle andre virksomheder har vi et ansvar for at nedbringe emissionerne fra vores aktiviteter og reducere vores ressourceforbrug, samtidig med at vi konstant udvikler innovative produkter og løsninger, som kan hjælpe vores kunder til at forbedre deres bæredygtighed."
Som et eksempel oplevede Hempel en stærkt stigende efterspørgsel efter sine banebrydende, bæredygtige produkter, som f.eks. silikonebaseret bundmaling, der gør det muligt for kunderne i den maritime industri at reducere brændstofforbruget ganske betydeligt og dermed mindske deres miljøpåvirkning.
Kontakter
Group Communication hos Hempel håndterer alle presse- og mediehenvendelser. Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål.
communications@hempel.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Hempel A/S
Om Hempel
Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.
Hempels maling og overfladebehandlinger beskytter og udsmykker bygninger, infrastruktur og andre aktiver, og spiller en vigtig rolle i vores kunders globale forretning. De hjælper med at minimere vedligeholdelsesomkostninger, giver forbedret æstetik og bedre energieffektivitet.
Hos Hempel er formålet at skabe en bedre fremtid med bæredygtige løsninger til overfladebehandling. Vi er overbeviste om, at vejen til succes ligger i at gøre bæredygtighed til kernen i vores forretning. Det er ikke bare det rette at gøre, det vil også styrke vores konkurrencedygtighed, gøre os mere modstandsdygtige og minimere risici.
Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er den stolte ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden. www.hempel.com
Følg pressemeddelelser fra Hempel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hempel A/S
Hempel belægger 3000 skibe med førende bundmaling, Hempaguard14.9.2022 08:24:26 CEST | Pressemeddelelse
3000 applikationer af Hempels Hempaguard bundmaling svarer til en CO2-besparelse på 27 millioner tons
Michael Hansen afløser Lars Petersson som administrerende direktør for Hempel A/S31.8.2022 13:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Michael Hansen, Executive Vice President Energy & Infrastructure hos Hempel A/S, afløser Lars Petersson som administrerende direktør for virksomheden den 15. oktober 2022. Lars Petersson forlader Hempel for at tiltræde stillingen som administrerende direktør for VELUX Gruppen.
Hempel knytter kreditfaciliteter på 1,5 mia. euro til bæredygtighedsmål22.4.2022 07:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Hempel A/S, som er en af verdens førende virksomheder inden for overfladebehandling, har ændret sine kreditfaciliteter og knytter nu låneomkostninger til fire bæredygtighedsmål.
Hempels mål om at halvere udledning af drivhusgasser i hele værdikæden inden 2030 er godkendt af Science Based Targets initiative7.4.2022 10:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Hempel, som er verdens førende malingsproducent, meddeler, at virksomhedens videnskabsbaserede mål er godkendt i overensstemmelse med de niveauer, der kræves for at opfylde målene i Paris-aftalen.
Hempel leverer et stærkt resultat for 2021 og forankrer ambitiøs bæredygtighedsplan2.3.2022 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Hempel øger sin omsætning for 2021 til EUR 1,8 mia. via en kombination af organisk vækst og to store strategiske opkøb. Virksomheden fortsatte med at indgå partnerskaber med kunder, som både tilfører finansiel og miljømæssig værdi, idet man har ambitioner om at fordoble omsætningen inden 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum